197 / 221
En sluttet kreds
Cyklen som kommunikations
middel
Hvis man ville studere naturviden
skab i Danmark omkring 1900 var
der en håndfuld læreanstalter at væl
ge imellem. Der var selvfølgelig Kø
benhavns Universitet, men hvis man
ville være sikrere på at kunne få stil
ling efter studiet, var det en god idé
i stedet at vælge at studere på Poly
teknisk Læreanstalt, Farmaceutisk
Læreanstalt, Den Kongelige Veteri
nær- og Landbohøjskole eller på Hæ
rens Officersskole, der alle tilbød ud
dannelser med et vist naturvidenska
beligt element. Ofte var undervis
ningen dog af mere elementær ka
rakter, fordi den naturvidenskabelige
kunnen i første række skulle funge
re som en støtte for det egentlige pen
sum på institutionen.
Landbohøjskolen var blevet opret
tet i 1858 på Frederiksberg, hvilket
efter datidens forhold var ude på lan
det. Dog ikke længere ude, end at man
var i en vis kontakt med hovedsta
den. Grunden til at man anlagde en
landbrugsskole så relativt tæt på by
en var, at man ønskede at under
strege, at institutionen i første ræk
ke tilbød teoretisk undervisning; hvis
de kommende landmænd på skolen
ønskede at erhverve sig praktiske
kundskaber måtte de gå et andet sted
hen. Bla. derfor kom højskolen ikke
til at ligge på Fyn eller Lolland-Fal-
ster. På det mentale »landkort« lå
Landbohøjskolen dog noget afsides i
forhold til København: Få »Køben
havnere har vel noget dybere Kend
skab til denne Institution«, som 2 for
fattere konstaterede omkring 1900.
Farmaceutisk Læreanstalt var ble
vet etableret på privat initiativ i 1892
af apoteker og konferensråd Christian
D. A. Hansen, men læreanstalten blev
formelt givet til staten ved åbningen.
Skolen, der blev indviet under kon
gelig tilstedeværelse, lå i Stockholms-
gade ved Østre Anlæg, ikke langt fra
Sølvtorvet. Skolen gav for første gang
mulighed for at samle al undervis
ning for de farmacistuderende på ét
sted. Tidligere havde de måttet følge
undervisning rundt om på byens an
dre læreanstalter, ofte på flere loka
liteter i byen på samme dag.
Sølvtorvet var omkring 1900 i høj
grad centrum for de naturvidenska
belige aktiviteter i København. I 1890
flyttede Polyteknisk Læreanstalt ud
af sine trange kår i indre by (Set. Pe-
derstræde og Studiestræde), der trods
udvidelse i 1860 slet ikke kunne rum
me undervisningen, og ind i den før
ste bygning, der var designet til læ
reanstaltens brug. Den fik plads i
Sølvtorv-hjørnet af Botanisk Have
med bygninger ud til Øster Fari-
magsgade og med hovedindgang fra
Sølvgade.
Kun 2 år senere måtte Botanisk
Have afgive endnu et hjørne, da plads
forholdene for det mineralogiske mu
seum, der lå i Nørregade, og for uni
versitetets kemiske laboratorium i Ny
Vestergade definitivt var for små. De
2 institutioner blev i 1892 sammen
flyttet ud til det hjørne af Botanisk
Have, hvor universitetets observato
rium allerede lå. Komplekset kom til
at ligge på hjørnet af Øster Voldgade
og Sølvgade overfor Statens Museum
for Kunst, hvor Mineralogisk Museum
stadig har til huse.4
Som kemikeren Hans H. Kj ølsen
har skrevet, så var man med projek
teringen af de nye bygninger til Poly
teknisk Læreanstalt i 1880’erne »æng
stelig for, at beliggenheden ved Sølv
gade var uhensigtsmæssig, fordi det
193