196 / 221
Anita Kildebæk Nielsen
7
k
Fig. 1. Københavns Universitets kemiske Laboratorium (til venstre) og det Mineralogiske Mu
seum på Øster Voldgade, indviet 1892 (Fra Kemisk Forenings arkiv på Institut for Videnskabs
historie, Aarhus Universitet, boks ACDS.04,A).
af lukkede foreninger var med til at
gøre de naturvidenskabelige fag syn
lige og forskellige fra hinanden; og det
faktum, at ikke alle kunne blive med
lem var med til at skabe et hierarki
internt i disciplinen. Ikke mindst
mødtes den akademiske elite i Det
Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Det var i Videnskabernes Selskab, at
man traf sine professorable kolleger
fra de højere læreanstalter i Køben
havn og udvekslede erfaringer med
fagfæller, universitetsaffærer med kol
leger eller talte politik og delte ny
heder med åndsfæller.
Artiklen her ønsker at give et ind
blik i den akademiske elites interne
sociale liv i midten af denne natur
videnskabens blomstringsperiode. Ved
at bruge de faglige og akademiske for
eninger som udgangspunkt for at
danne et billede af det naturviden
skabelige akademiske miljø, kan man
få indblik i en ellers lukket del af det
højere borgerskab, og man kan få en
fornemmelse af, hvordan kommuni
kationen mellem disse landets ypper
ste hoveder faktisk foregik.
Men før jeg præsenterer forening
erne og deres medlemmer vil jeg for
søge at tegne et kort over naturvi-
denskabsmændenes København og
over det højere borgerskab omkring
forrige århundredeskifte.
192