195 / 221
En sluttet kreds
at undervise og eksaminere de nyop-
tagne studenter til den såkaldte an
den eksamen, philosophicum, der ud
over at lære de studerende filosofi og
så indeholdt pensum i de klassiske
sprogfag, historie, matematik og a-
stronomi. Eneste valgfrihed var, at
studenten kunne vælge mellem he
braisk eller naturhistorie. Efter an
den eksamen valgte studenten studie
fag, typisk et professionstudium, der
ledte til en veldefineret karriere som
læge, jurist, embedsmand eller præst.
De humanistiske fag var brødløse stu
dier med ringe chancer for anden be
skæftigelse efter studiet end lærer
gerningen. Det samme gjaldt i stort
omfang de naturvidenskabelige fag.
Udsigterne til at få arbejde indenfor
sit fag med en naturvidenskabelig
grad var ikke store. Oven i købet var
det først mere end 30 år efter Det ma-
thematisk-naturvidenskabelige Fakul
tets oprettelse, at det blev muligt at
få skoleembedseksamen ved fakulte
tet og dermed papir på, at man var
kvalificeret til at undervise i den lær
de skole - gymnasiet.
Der er flere eksempler på, at fæd-
re frarådede deres sønner at studere
naturvidenskab af frygt for, at de ik
ke ville kunne forsørge sig selv med
dén uddannelse - og da slet ikke en
familie. F.eks. overtalte den senere
Nobelpristager i fysiologi August
Kroghs far ham til i 1883 at studere
medicin fremfor naturhistorie, fordi
jobmulighederne som mediciner var
så meget bedre end for zoologer ud
fra en (lomme)filosofi om, at »læger
er der altid brug for«.1
Universitetets fakultære Benjamin
havde således visse opstartsvanske
ligheder. Naturvidenskab bestod af
fag, man som velanset borger ikke lod
sine sønner studere. Således berette
des det om lægen Christian Gram
(1853-1938), hvordan »han i sin Ung
dom ansaas for saa at sige revolutio
nær, fordi han med sin stærke Inter
esse for Naturvidenskab, og særlig Bo
tanik, benyttede Undersøgelser, som
de gamle Klinikere mere eller mindre
følte sig hævet over«, og hvordan det
blev lastet hans far, at han lod søn
nen have denne interesse, »en kendt
Politiker forlod hans faders Hjem i
vrede, fordi den højt ansete juridiske
Professor tillod sin Søn at dyrke den
inferiøre Naturvidenskab«.2
Der var (og er stadig) en stor del
af de studerende på Det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, som var
førstegenerationsakademikere, dvs.
hvis forældre ingen videregående ud
dannelse havde. Og denne del var stør
re end ved de øvrige fakulteter.
Hvorvidt denne ringere prestige og
så forfulgte de naturvidenskabelige
universitetsprofessorer er imidlertid
ikke sikkert. Det var trods alt en præ
station ud over det sædvanlige at op
nå et professorat. Der er ingen belæg
for at tro, at de naturvidenskabelige
akademikere som en gruppe skilte sig
ud fra resten af det akademiske sam
fund, eller at de udgjorde en synlig
undergruppe af det højere borgerskab,
hvortil universitetsprofessorerne var
selvskrevne. Alligevel havde naturvi
denskabsmændene deres egne net
værk, der i høj grad var fagligt ba
serede, og som var med til at styrke
deres position som forskere og un
dervisere i de nye naturvidenskabeli
ge discipliner.
Som centrum i disse netværk op
stod i de sidste årtier af 1800-tallet
en række fagdisciplinære foreninger,
f.eks. Matematisk Forening i 1873, Ke
misk Forening i 1879 og Dansk Geo
logisk Forening i 1890’erne. Dannelse
191