199 / 221
En sluttet kreds
tionen af cyklen, der bandt det nye
naturvidenskabelige hjørne af byen
sammen med de ældre dele af univer
sitetet og indre by og gjorde, at man
kunne acceptere den på det tidspunkt
perifære placering i byen. Mellem den
nye Polyteknisk Læreanstalt og Mi
neralogisk Museum kunne man selv
følgelig spadsere, men havde man
undervisning eller møde på Landbo
højskolen var cyklen nødvendig.
I 1920’erne og 30’erne blev de na
turvidenskabelige institutters place
ring endnu mere spredt, idet man eks
panderede ud i området omkring det
nye Rigshospital på Tagensvej/Bleg
damsvej. På Blegdamsvej, denne gang
i et hjørne af Fælledparken (det gik
ofte ud over byens grønne arealer, når
man skulle finde plads til nye uni
versitetsbygninger), blev der oprettet
institutter for fysik, matematik og fy
sisk kemi. Og i et andet hjørne, ved
Fredrik Bajers plads og Juliane Ma
ries vej, blev der i slutningen af
1920’erne opført et kompleks til de
fysiologiske og biokemiske institutter,
hvor også den nye medicinske og na
turvidenskabelige afdeling af univer
sitetsbiblioteket, det nuværende Dan
marks Natur- og Lægevidenskabelige
Bibliotek, blev opført. Fra Sølvgade til
Tagensvej er cirka 10 minutters cy
keltur. Københavns Universitet har
således aldrig formået at få samlet si
ne aktiviteter på en campus som f.eks.
i Århus.
Cykelafstanden i det akademiske
miljø har dog en stor ulempe for hi
storikeren. Eftersom alle i miljøet
kunne komme i kontakt med hinan
den i løbet af kort tid - enten ved at
cykle eller ved at man mødtes var det
sjældent nødvendigt at korresponde
re. Det gør det svært for os at få en
præcis fornemmelse af, hvordan det
akademiske miljø fungerede i det dag
lige. Men et billede kan man allige
vel forsøge at tegne.
Den akademiske borger
I 1907 udkom Albert Gnudtzmanns
og Helmer Linds kærlige og detalje
rede portræt af hovedstaden,
Stor-Kø-
benhavn: Skildringer og Billeder af
Byen og dens Liv i vore Dage.
To
bindsværket skiller sig ud fra de fles
te andre bøger om København ved ik
ke blot at skildre byens udvikling, kul
turliv og hverdag, men ved indgåen
de at beskrive byens akademikermil
jø. Værket indeholder et stort kapitel
med overskriften »Under Videnska
bens Vinger«, hvor især studenterli
vets anatomi blotlægges.
Kapitlet starter med at understre
ge, hvor vigtigt det er, at alle landets
højere læreanstalter har hjemme i
samme by: Én »Fordel medfører (...)
den nuværende stærke Centralisa
tion: den bevirker, at den Ungdom,
der kommer til at beklæde Stillinger
med et betydeligt offentligt Ansvar, i
Reglen i nogle af de rigeste Udvik-
lingsaar paavirkes af Hovedstadslivet,
af dets mangfoldige Indtryk, rigere
end de vilde kunne vindes noget an
det Sted i Landet. Det turde være en
Ordning, der øver sin store og gode
Indflydelse paa vort Lands hele
Aandsfysiognomi«.8
Efter en gennemgang af et univer
sitetsstudiums opbygning, mulighe
derne for kollegiebolig og stands
mæssig adspredelse i Studenterfor
eningen når forfatterne frem til en
rammende definition af den nye tids
akademiker, den såkaldte »moderne
Type paa den unge Videnskabsmand«,
som blev udklækket fra de højere læ-
195