209 / 221
En sluttet kreds
30, f.eks. som professor ved universi
tetet, så var man sandsynligvis med
lem af
»Videnskabernes Selskab«,
» Danmarks Naturvidenskabelige Sam
fund«
og af endnu et selskab, som jeg
ikke har omtalt her: »
Selskabet til Na
turlærens Udbredelse«.2*
Hvis man var
kemiker var man yderligere medlem
af »
Kemisk Forening«
og måske også
af »
Fysisk Forening«
(oprettet 1908)
og tilsvarende for de andre naturvi
denskabsgrene. Var man uddannet på
Polyteknisk Læreanstalt var man sik
kert også medlem af »
Polyteknisk For
ening«.
I 1937 blev
»Akademiet for de
tekniske Videnskaber«
oprettet, et
slags «
Videnskabernes Selskab«
for de
anvendte ingeniørvidenskaber; men
også her var mange af de rene vi-
denskabsmænd medlem, f.eks. uni
versitetsprofessorerne.
Dermed ikke sagt, at dette »over
lap« blev brugt i faglig henseende.
Nok har professorerne i kemi haft rig
mulighed for at mødes selskabeligt,
og nogle af dem var personlige ven
ner, men det resulterede ikke i formel
le samarbejder i laboratoriet. Natur
videnskabelig forskning i Danmark
vedblev til efter 2. Verdenskrig at væ
re enkeltmands-projekter.
Et eksempel er de 2 førnævnte ke
mikere J. N. Brønsted og Niels Bjer
rum. De gik i samme klasse i Me-
tropolitanskolen, hvorfra de blev stu
denter i 1897. Begge læste kemi ved
universitetet, søgte det samme pro
fessorat i 1908 - som Brønsted fik -,
var mere end gode bekendte og hav
de livet igennem sammenfaldende fag
lige interesser. Alligevel udførte de al
drig fælles forskning. Det er tydeligt
i de publicerede arbejder fra den ene
eller anden, at de blev inspireret af
den andens arbejder, og eksempelvis
Bjerrum byggede i sin forskning i nog
le tilfælde videre på Brønsteds arbej
der; men det er svært at vise, at den
ne påvirkning gik ud over, hvad der
blev offentliggjort på skrift, og at de
faktisk havde faglig glæde af at mø
des personligt i »
Kemisk Forening«,
»Videnskabernes Selskab«
eller hvor
det nu måtte være.
Tværtimod kan man i 1920’ernes og
1930’ernes naturvidenskabelige Kø
benhavn tale om en Hevesy-effekt. Be
grebet refererer til den ungarske ke
miker George de Hevesy, som opholdt
sig i København i 2 omgange, dels
mellem 1920 og 1926 og igen fra 1935
til 1943 (hvor han måtte flygte til Sve
rige pga. nazisternes jødeforfølgelser.)
I begge perioder var Hevesy en me
get aktiv forsker, men hans interes
ser gik i nogen grad på tværs af de
danske forskningsinstitutioner. A f den
grund, og fordi Hevesy ikke havde eg
ne laboratoriefaciliteter, var han nødt
til at arbejde rundt omkring på in
stitutterne, hvor han kunne få plads.
Han måtte fysisk skabe forbindelse
mellem institutter og personer, som
ellers ikke ville have haft lejlighed til
at samarbejde. Så Hevesy gik og cy
klede København rundt - eller tog
sporvognen - fra Brønsteds institut
til Niels Bohrs, ud til Carlsberg La
boratorium i Valby og tilbage til Nør
re Allé og fysiologen August Kroghs
laboratorium på Juliane Maries vej,
og han havde kontakter på Radi
umstationen på Finseninstituttet, som
lå på Strandboulevarden, og på Land
bohøjskolen.
Begge ophold var finansieret af
fondsmidler. F.eks. gik Niels Bohr og
Brønsted i 1933 sammen om at an
søge om midler til Hevesy i en under
afdeling af det amerikanske Rocke
feller Foundation. Som argumentation
i ansøgningen slog de på, at Hevesy
205