212 / 221
Anita Kildebæk Nielsen
ren i den by, hvor universitetet blev
placeret. Desuden ville man give uni
versitetets ansatte og studerende bed
re mulighed for at vekselvirke, end
det lod sig gøre i København med uni
versitetet spredt over hele byen og i
efterhånden utilstrækkelige lokaler.35
Det akademiske miljøs udformning i
København var altså med til at ska
be grobund for oprettelsen af et an
det universitet, som ville have andre
bymæssige forudsætninger at virke
under.
Artiklen her viser, at nok var Kø
benhavn landets hovedstad, og nok
voksede den kraftigt op gennem 1900-
tallet, men den akademiske elite var
i århundredets første tiår stadig ikke
større, end at den kunne samles i ét
rum (mødesalen i
»Videnskabernes
Selskab«).
Alle kendte alle, i hvert fald
af navn og udseende, og det er de
samme personer, man møder igen og
igen, de samme få som havde mag
ten og agten.
Jeg tillader mig at stille mi£ i op
position til redaktørerne af
»Viden
skabernes København«,
hvad angår så
vel konklusion som kildegrundlag for
deres indledning til værket. Byens
rammer var - i hvert fald for de na
turvidenskabelige discipliner - ikke
med til at nære et intellektuelt mil
jø på institutionelt plan, og de korte
afstande var ikke med til at skabe en
synergieffekt blandt fagets udøvere.
Noter
1. Anita Kildebæk Nielsen:
August Krogh
(1920): »Videnskabsmand forklarer hvor
for p ig er rødmer«,
Henry Nielsen & Keld
Nielsen (red.):
Nabo til Nobel - Histori
en om tretten danske Nobelpriser,
2001,
s. 345-369, specielt s. 346.
2. Einar Jarløv:
Chr. Gram,
Hospitalsti
dende 81, 1938, s. 1113-1115, specielt s.
1114.
3. Albert Gnudtzmann & Helmer Lind:
Stor-København: Skild ringer og Billeder
a f Byen og dens Liv i vore Dage,
1907,
s. 342.
4. Om udflytningerne af universitetsinsti
tutionerne og anlæggelsen af den nye
botaniske have, se Ragna Heyn Olsen:
»At forene det Nyttige og Fornøjelige med
det Videnskabelige«,
1066. Tidsskrift for
historie, 32, 2002, s. 3-15.
5. Hans H. Kjølsen:
Fra Skidenstræde til
H. C. Ørsted Institutet. Udviklingen g en
nem de sidste halvandet hundrede år a f
de fysiske, kemiske og matematiske la
boratorier ved Københavns Universitet i
union med Den polytekniske Læreanstalt
i faglig og kulturhistorisk belysning,
1965, s. 172-174. Også i forbindelse med
indvielsen af Kommunehospitalet i 1863
på Øster Farimagsgade havde man be
klaget sig over dets afsides beliggenhed.
6. Helge Kragh:
Om Cyklens Teknologi- og
Kulturhistorie,
Danmarks Tekniske Mu
seum Årbog 1998-1999, 2000, s. 52-67,
specielt s. 62.
7. Ibid.
8. Albert Gnudtzmann & Helmer Lind
(1907), se note 3, s. 313.
9. Ibid., s. 341.
10. Ibid., s. 327.
11. Paul Bergsøe:
J e g husker -,
1964, s. 79
og 82.
12. Med naturvidenskabelige og matema
tiske professorater menes i denne
sammenhæng lærestole i agrikulturke-
mi, astronomi, botanik, fysiologi, fysik,
geografi, geometri, kemi, matematik,
mekanik, mineralogi, teknisk kemi og
zoologi.
13.
»Dansk Matematisk Forenings«
historie
er bla. beskrevet i Kurt Ramskov:
The
208