211 / 221
En sluttet kreds
spredt ud over den indre by i stedet
for at være samlet på en campus. På
den måde integreredes det intellek
tuelle miljø med byens kultur: »Byen
[har] op igennem Europas historie al
tid (...) udgjort det sociale og kultu
relle rum for samspillet mellem vi
denskab og samfund«, som redaktø
rerne skriver.32Det og det faktum, at
København ikke var større end den
var, bevirkede, fortsættes det, at man
i første halvdel af 1900-tallet havde
ekstra gode muligheder for tværfag
lige samarbejder. Imidlertid indgår
der ingen naturvidenskabelige ek
sempler i denne indledning, og det er
nok ikke tilfældigt. For det er muligt,
at placeringen af de humanistiske og
samfundsvidenskabelige tænkere i in
dre by havde en gavnlig effekt på sam
arbejdet, men som det er vist her,
gjaldt det ikke for naturvidenskaber
ne.
Naturvidenskaberne oplevede en
blomstringsperiode
uden
for voldene
(men dog stadig i cykelafstand til hin
anden og city), men det var en blom
string, som i højere grad var en sam
ling enkeltstående strålende blomster
end en blomstereng. De gjorde som
individuelle naturforskere, snarere
end som en gruppe med fælles ud
spring, deres fag og deres by inter
nationalt kendt. København fik dog
alligevel glæde af dem, for de skabte
byen et navn som naturvidenskabe
ligt center med tiltrækningskraft for
udenlandske forskere. Men det var et
skrøbeligt center, som helt afhang af
tilstedeværelse af disse enestående
forskere.3 Da de af naturlige årsager
forsvandt (blev pensionerede eller/og
døde) i tiden efter 2. Verdenskrig, for
svandt også den internationale til
trækningskraft. Det var vel nærmest
prisen for at have den størrelse Kø
benhavn og dens højere læreanstalter
nu en gang havde.
Byens og landets størrelse var og
så medvirkende til at skabe et andet
karakteristisk fænomen for Dan
marks naturvidenskabelige miljø ind
til 2. Verdenskrig: Man deltes om læ
rerkræfterne. Fra Polyteknisk Lære
anstalt blev oprettet og til langt op i
1900-tallet var læreanstalten og uni
versitetet fælles om undervisnings
kræfterne i de eksakte videnskaber:
Fysik, matematik og kemi. Intet an
det sted har en sådan pragmatisk løs
ning været praktiseret.
Det interessante er, at ordningen
fortsatte langt længere, end det var
nødvendigt af lærerkapacitetsmæssi-
ge eller idealistiske årsager. Det skab
te en særlig dansk polyteknisk ud
dannelse med stor vægt på de natur
videnskabelige grundvidenskaber;34og
det skabte tætte bånd mellem de ek
sakte videnskaber og læreanstalten.
Den daglige praksis for de naturvi
denskabelige studerende ved univer
sitetet var stort set sammenfaldende
med de polytekniske studerendes. Om
ikke af andre årsager, så var det for
hold, at de studerende var sammen
blandet, med til at skille naturviden
skabsmændene ud fra de andre grup
per ved universitetet. Deres dagligdag
- som studerende og forskere —lig
nede mere polyteknikernes end hu
manisternes.
Det akademiske samfunds delvise
animositet mod oprettelsen af endnu
et universitet i Danmark (Århus) blev
også begrundet i landets lidenhed. Der
var ikke råd til mere end et univer
sitet, som det hed sig. Mod dette blev
argumenteret, at det videnskabelige
liv ved et nyt universitet ville gavne
ikke blot institutionens ansatte og stu
derende, men i høj grad også kultu
207