213 / 221
En sluttet kreds
Danish Mathematical Society through
125 Years,
Historia Mathematica 27,
2000, s. 223-242.
14. Ibid., s. 226.
15. Kemisk Forenings historie er uddyben
de beskrevet i Anita Kildebæk Nielsen:
The Chemists. Danish Chemical Com-
munities and Networks, 1900-1940,
2000
.
16. Ibid., s. 92. Med mænd mentes mænd,
idet kvinder først formelt fik adgang i
1900, men da var det første kvindelige
medlem allerede accepteret; det var frk.
Betzy Meyer, der var en af de første
kvindelige kemiingeniører i Danmark.
17. Ibid., s. 185.
18.
»Danmarks Naturvidenskabelige Sam
funds«
historie er beskrevet i P. Dorph-
Petersen:
Danmarks Naturvidenskabeli
ge Sam fund 1911-1961,
1961. En bio
grafi af G. A. Hagemann findes bla. i
Povl Vinding: G.
A. Hagemann. En dansk
ingeniørs levnedsløb,
1942. Se også Ani
ta Kildebæk Nielsen, note 15, bind 1, s.
234 ff.
19. Brev fra G. A. Hagemann til professor
i fysik C. Christiansen, 1913, citeret fra
Anita Kildebæk Nielsen, se note 15, bind
1, s. 236.
20. Ibid.
21. Dorph-Petersen som anført i note 18. I
1903-04 fik G. A. Hagemann maleren P.
S. Krøyer til at udføre maleriet »In
dustriens mænd«, som viste Hagemanns
videnskabelige, industrielle og private
netværk. Af de 53 mænd på maleriet
var 10 blandt sektion 2-initiativtagerne
til Danmarks Naturvidenskabelige
Samfund. Af de sidste 8 i sektionen
kendte Hagemann også de fleste per
sonligt. Se Henry Nielsen & Birgitte
Wistoft:
Industriens Mænd. E t Krøyer
maleris tilblivelse og industrihistoriske
betydning,
1996. Maleriet findes på Det
Nationalhistoriske Museum på Frede
riksborg Slot.
22. Povl Bagge:
Videnskabelige Samm en
slutninger,
Svend Dahl (red.)
Danmarks
Kultur ved Aar 1940,
bind 7, 1943, s.
76-85, specielt s. 76.
23. Olaf Pedersen:
Lovers o f Learning. A
History of the Royal Danish Academy of
Sciences and Letters 1742-1992,
1992.
Videnskabernes Selskabs historie er ud
førligt beskrevet i Asger Lomholts 5-
bindsværk
Det kongelige danske Viden
skabernes Selskab 1742-1942. Sam ling
er til Selskabets Historie,
1942-73.
24. Anita Kildebæk Nielsen, se note 15, bind
1, s. 222 ff.
25. Carlsbergfondets historie er beskrevet i
Kristof Glamann:
Carlsbergfondet,
1976.
26. A. B. Drachmann:
Fondets almindelige
Understøttelser til Videnskabens Frem
me (Afdeling B), Carlsbergfondet 1876-
1926,
bind 1, 1930, s. 121-153, specielt
s. 124-128.
27. Anita Kildebæk Nielsen, se note 15, bind
1, s. 143-144.
28. Se M. C. Harding:
Selskabet for Natur
lærens Udbredelse,
1924.
29. Anita Kildebæk Nielsen & Helge Kragh:
An Institute for Dollars: Physical Che-
mistry in Copenhagen between the Wars,
Centaurus, 39, 1997, s. 311-331.
30. M. C. Harding (red.):
Det nordiske H. C.
Ørsted Møde i København 1920 og Ko
miteens øvrige Virksomhed,
1921.
31. Anita Kildebæk Nielsen, se note 15, bind
1, s. 259-260. Konferencens beretning
blev udgivet som Øjvind Winge (red.):
Beretning om det 18. skandinaviske Na
turforskermøde i København 26.-31. au
gust 1929,
1929.
32. Thomas Soderqvist
et al.: København
som videnskabelig storby, 1880-1960 -
en indledning,
Thomas Soderqvist
et al.
(red.)
Videnskabernes København,
1998,
s. 9-23, specielt s. 12 ff.
33. Danmarks og i særdeleshed Københavns
status som naturvidenskabeligt kraft
center i mellemkrigsårene blev detalje-
209