20 / 229
T H E L M A J E X L E V
denne.24 Samme år befaler kongen nemlig, at Colnet uden yder
ligere ophold skal have sin resterende årsløn udbetalt, for at han
kan anvende den til »det af Os anbefalede glasværks oprettelse«,
og desuden skøder kongen Colnet og hans arvinger en hjørneplads
til at bygge på inden for fæstningen bag Slotsholmen i det nye
værk mellem oberstløjtnant Müllers og oberst Rosenkrantz’ plad
ser.25 Dette skøde kan dog også have forbindelse med, at der var
tvivl om, hvorvidt Colnet ved de nye anlæg kunne beholde sit hus
ved kanalen.
Planerne om et glasværk blev dog på papiret, i Københavns
grundtaxt 1668 findes lige så lidt som i 1661 noget glasværk, og
Colnet fik heller ikke alle sine penge udbetalt. I den efter tron
skiftet 1670 ubrudte række af kgl. kammerregnskaber nævnes
der flere gange betalinger på 100 rdl. eller et andet beløb som af
drag på hans afregning. Han synes at have været i nåde også hos
den nye konge, for i oktober 1670 får han udbetalt 16 rdl. i fadder
penge.26
Trods afdragene kneb det med at få pengene hjem, så sent som
1686 måtte han sende en ydmyg bønskrivelse til Conrad Revent-
low og bede denne anbefale sig hos kongen, da han stadig har et
tilgodehavende på 2466 rdl., hvorpå han har tre kgl. assignations-
breve, yderligere har han kontant betalt 200 rdl. i prinsessestyr,
mens andre 200 er fratrukket i hans pension.27
På dette tidspunkt må Colnet have været en ældre herre, som
nok var tilfreds med en pensionisttilværelse —forudsat altså at han
fik sine penge. Tanken om påny at anlægge et glasværk blev skrin
lagt efter et storslået, men forgæves forsøg kort efter Christian V ’s
tronbestigelse. Den hjørneplads, han i 1669 havde fået tilskødet,
har han nok ment at kunne få større udbytte af på anden måde
end ved et glasværk, men han så en chance i at udnytte de nye,
store opfyldninger. Han ansøgte om at måtte få skøde på en del
18