16 / 229
T H E L M A J E X L E V
rik I II skeptisk får være usagt, men det synes som om Colnet fik
lov at vise, hvad han duede til, før han fik en egentlig bestalling.
Først 5. december 1652 antoges han som glasbrænder til at gøre
hvad arbejde, han fik befaling på, og som vedkommer hans kunst,
for en årlig løn af 100 rigsdaler beregnet fra forrige 1. december
at udbetale af kongens eget kammer.13 Samtidig med bestallingen
fik rentemestrene brev om at skaffe glasbrænderen 50 favne ved,
en besked som ofte gentages i de følgende år, således 1. februar
I ^ 5 3
°§ både i juni og september samme år 100 favne. Under
tiden angives priserne, og det fremgår heraf, at det har ikke været
helt små beløb, der blev anvendt på brændsel til glaspusteriet.
Mens skipper Rasmus Jensen af Fjellerup i 1648 måtte nøjes med
62^/2 rdl. for 50 favne bøgeved leveret til »ildebrands fornødenhed«
i lysthaven ved Rosenborg
her for
København, altså 1 rdl. 24 skil
ling pr. favn, fik Anders Rasmussen sammesteds 82 rdl. for 41
favne stakket bøgeved, som blev leveret til
glasbrænderiet i kon
gens lysthave
i april 1656, og efteråret forinden fik skippere fra
Århus hele 13 mark, d.v.s. 2 rdl. og 16 sk. pr. favn for henholdsvis
10 og 40 favne bøgeved.14
Der kan ikke være tvivl om, at Colnets første glasværk lå ved
Rosenborg, betegnelsen »i kongens lysthave« kan næppe forklares
på anden måde, og udtrykket »her for København«, som bruges
i en af de første brændselsanvisninger passer også bedre med denne
beliggenhed end Slotsholmen. Det bestyrkes yderligere ved en kgl.
befaling i februar 1656 til fogden »i vor have Rosenborg« om
at anvise Robert Colnets svend et værelse der i haven og lade
oldfruen på Københavns slot udlevere en seng med tilhørende
sengeklæder.15 Beliggenheden i Kongens Have stemmer fint over
ens med, at det af Christian IV indrettede laboratorium på Rosen
borg fortsatte under Frederik III, samtidig med, at denne alkymi-
og astrologiinteresserede konge lod indrette andre laboratorier.
14