Previous Page  11 / 229 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 11 / 229 Next Page
Page Background

K Ø B E N H A V N S K E G L A S V Æ R K E R I D E T 17. Å R H .

rejsepas for sig og sine 3 folk til at begive sig ud af Danmark, det

siges i kongens brev, at han

i nogen tid

har opholdt sig i vor køb­

stad København og ladet sig bruge til at blæse glas. Den 2. august

udbetales der glasbrænder Caspar Brunoro 20 rdl. til rejsepenge.2

Med hensyn til mester Brunoros produktion er vi desværre uden

nogetsomhelst vidnesbyrd fra hofholdnings-, vinkælder- og hofapo-

tekerregnskaber el. lignende. Da vi ikke ved, hvor hans glasbræn­

deri lå, er der heller ikke ad arkæologisk vej håb om at skaffe sig

oplysninger.

I modsætning til hvad vi kender andetstedsfra, synes produktio­

nen ikke at have været begrænset til sommermånederne. Så sent på

året søm 1. december udbetales der 4 rigsdaler til indkøb af brænde

at forbruge til Kgl. Majestæts glasbrænderis fornødenhed. Dette

beløb forekommer latterligt lille, da »normale« brændselsleverancer

var på 40-50 favne, kun sjældent forekommer der partier på under

20 favne. De priser, der opgives både i forbindelse med kakkelovns­

brænde og leverancerne nogle år senere til

Colnet,

varierer fra 2

mark pr. favn for det billigste op til 2 rigsdaler pr. favn for godt,

»stakket bøgeved«. Man har ikke kunnet lave ret mange glas ved

hjælp af 10-12 favne brændsel. Alligevel forekommer det beskedne

beløb i adskillige anvisninger på indkøb af ved til glasbrænding.

Selv om Københavns lens regnskaber er fuldstændig tavse der­

om, kan det første københavnske forsøg meget vel have fundet sted

på slottets grund på Slotsholmen, hvor der var let adgang til at

udskibe det nødvendige brændsel. Blandt Bymuseets udmærkede

samling af glas fra københavnske jordfund er der et enkelt stykke,

som det måske kan være rimeligt at give mester Brunoro æren for.

Det drejer sig om den kraftige stilk til et drikkeglas, en pokal, af

hvidt, næsten helt klart glas med pålagte forgyldninger og »knop­

pen« modelleret som løvehoveder (fig. 1) . Fundet er gjort på

Slotsholmen i et kulturlag væsentlig fra 1 660’erne og peger afgjort

9