

K Ø B E N H A V N S K E G L A S V Æ R K E R I D E T 17. Å R H .
rejsepas for sig og sine 3 folk til at begive sig ud af Danmark, det
siges i kongens brev, at han
i nogen tid
har opholdt sig i vor køb
stad København og ladet sig bruge til at blæse glas. Den 2. august
udbetales der glasbrænder Caspar Brunoro 20 rdl. til rejsepenge.2
Med hensyn til mester Brunoros produktion er vi desværre uden
nogetsomhelst vidnesbyrd fra hofholdnings-, vinkælder- og hofapo-
tekerregnskaber el. lignende. Da vi ikke ved, hvor hans glasbræn
deri lå, er der heller ikke ad arkæologisk vej håb om at skaffe sig
oplysninger.
I modsætning til hvad vi kender andetstedsfra, synes produktio
nen ikke at have været begrænset til sommermånederne. Så sent på
året søm 1. december udbetales der 4 rigsdaler til indkøb af brænde
at forbruge til Kgl. Majestæts glasbrænderis fornødenhed. Dette
beløb forekommer latterligt lille, da »normale« brændselsleverancer
var på 40-50 favne, kun sjældent forekommer der partier på under
20 favne. De priser, der opgives både i forbindelse med kakkelovns
brænde og leverancerne nogle år senere til
Colnet,
varierer fra 2
mark pr. favn for det billigste op til 2 rigsdaler pr. favn for godt,
»stakket bøgeved«. Man har ikke kunnet lave ret mange glas ved
hjælp af 10-12 favne brændsel. Alligevel forekommer det beskedne
beløb i adskillige anvisninger på indkøb af ved til glasbrænding.
Selv om Københavns lens regnskaber er fuldstændig tavse der
om, kan det første københavnske forsøg meget vel have fundet sted
på slottets grund på Slotsholmen, hvor der var let adgang til at
udskibe det nødvendige brændsel. Blandt Bymuseets udmærkede
samling af glas fra københavnske jordfund er der et enkelt stykke,
som det måske kan være rimeligt at give mester Brunoro æren for.
Det drejer sig om den kraftige stilk til et drikkeglas, en pokal, af
hvidt, næsten helt klart glas med pålagte forgyldninger og »knop
pen« modelleret som løvehoveder (fig. 1) . Fundet er gjort på
Slotsholmen i et kulturlag væsentlig fra 1 660’erne og peger afgjort
9