9 / 229
K Ø B E N H A V N S K E G L A S V Æ R K E R
I D E T 17. Å R H U N D R E D E
AF THELMA JEXLEV
Christian IV , hvis byggeaktivitet og arbejde for at skabe danske
manufakturer er velkendt, synes uvist af hvilke grunde ikke at
have interesseret sig for en dansk glasindustri. Ved hjælp af ind
kaldte håndværkere —først fra Mecklenburg og senere fra Hessen
- havde Frederik II med held etableret glashytter i skovene ved
Rye. Den stabile produktion dér fortsatte under formynderrege
ringen, og der blev præsteret enorme leverancer i forbindelse med
Christian IV ’s kroningsfestligheder. Men allerede et par år senere
forlangte kongen, at glashytterne skulle nedbrydes med den ofte
gentagne motivering »paa ded schouffuene iche merre schulle
forhuggis och ødeleggis«.1 Ganske vist lod Christian IV sig efter
endnu nogle års forløb bevæge til at lade den hidtidige glasbrænder
i Rye
Liborius Trebing
flytte sin virksomhed over på den anden
side af lensgrænsen fra Skanderborg len ind i Silkeborg len. Den
eller de nye hytter fik imidlertid ikke samme succes som de gamle
og ophørte efter ganske få år.
Efter det afbræk, Kalmarkrigen 1 6 1 1 - 1 3 førte med sig i såvel
byggevirksomhed som fester, var man atter henvist til at importere
alt glas - vinduesglas såvel som drikkeglas. Et tilbud om at anlægge
en glashytte i Blekinge vandt heller ikke synderlig gehør hos maje
stæten eller førte til resultater af mere varig karakter.
Først på den anden side af Torstenssonkrigen og efter Christian
IV ’s død blev der påny tale om en dansk glasindustri - dels i Jy l
land (Djursland) på privat initiativ og dels i selve Kobenhavn.
7