15 / 229
K Ø B E N H A V N S K E G L A S V Æ R K E R I D E T 17. Å R H .
Golnet synes straks efter ankomsten til Danmark at være gået
igang med arbejdet. Allerede den 16. juli fik han udbetalt 100
rigsdaler til indkøb af
forme
og andet til Kgl. Maj. »glasz puster
werckes« behov; den 4. september fik en skipper i Randers beta
ling for brænde leveret glaspuster Robert Colnet til
kongens glas
værk her for København.
En måned senere pålægger kongen lens
mand Ove Gjedde at skaffe de nødvendige sten til en glasovn,
da velegnede sten skal findes ikke langt fra Helsingborg. Endnu
senere på året udbetales der 20 rdl. til
ler
og andre fornødenhe
der.10
A f regnskabet 16 5 1/52 fremgår desuden, at Colnet fra januar
1652 har fået udbetalt 4 rdl. månedligt i kostpenge, og denne ord
ning fortsætter i de følgende års regnskaber. Dette var gennem
mange år det normale beløb for månedskostpenge både til mestre
og svende. Som det fremgår af det følgende blev Colnets årsløn
fastsat til 100 rdl., med kostpenge fik han altså 148 rdl. årligt samt
fri bolig —at han imidlertid aldrig fik sin årsløn udbetalt er så en
anden sag. Selve beløbet kan sammenlignes med, at det af det
bevarede kammerregnskab fra 1652 fremgår, at spejlmager
Adolph Friedrich kvartalsvis fik udbetalt 37 rdl. og 24 sk. til løn
og kost, et samlet årsbeløb på 150 rdl., mens bestallingen 1653 for
den nye glarmester på Frederiksborg Jacob Frieberg nævner en
årsløn på 60 rdl., hvortil kommer 48 rdl. i kostpenge. At årslønnen
ligger væsentligt under både glaspusterens og spejlmagerens stem
mer smukt med, at giarmestre almindeligvis hører til blandt de la
vere betalte håndværkere.11
I maj 1652 fik Joachim Gersdorff besked på at lade glasbræn
deren efterhånden få 50 favne ved til at
fortsætte
glasbrænderiet
med »eftersom den materie, vi har forskrevet til at brænde glas
med, nu er ankommet«.12
Om det kortvarige intermezzo med Brunoro havde gjort Frede
13