19 / 229
K Ø B E N H A V N S K E G L A S V Æ R K E R I D E T 17. Å R H .
meget nøje mellem løngangen, havnen og møllekanalen og med
dens udstrækning i øst, syd, vest og nord. Colnet forpligtes til altid
at benytte grunden til glasværk og årligt at levere 500 store og
små spidsglas i kongens vinkælder samt
»skære, slibe og polere
glas«
efter kongens behov og til billigste pris. Ved Colnets død
forbeholder kongen sig tilbagekøbsret fra arvingerne for 1000 daler
å 64 skilling danske.20
Forudsat at glasbrænderi-klausulen håndhævedes, fik Colnet ikke
ret meget glæde af sit fine skøde, for lige med eet var krigen der,
og så var det slut med at puste glas. Fra efteråret 1658 er Colnet
gået over til militæret. Året efter forordnes han som artillerikaptajn
efter et halvt års uddannelse i »fyrværkeri videnskab« på Tø j
huset og får i 1660 bestalling som major, den gentages i 1667.21
Ved krigens afslutning pensioneres han med 500 rigsdaler årligt
- adskilligt mere end hans årsløn som glaspuster - den blev anvist
ham af Ribe told.22 Han opnåede derved en betydelig større
chance end så mange »pensionærer« for virkeligt at få sin pen
sion udbetalt, da han skaffede sig den nye tolder til svigerfader.
Men som andre måtte han væbne sig med tålmodighed med hen
syn til sine ældre tilgodehavender. Endelig i 1665 fik han skøde
på en del krongods i Holmans og Elbo herreder til dækning af
sine fordringer på tilsammen 3564 rigsdaler. Deraf var de 764
rigsdaler, hvad han pr. 1. januar 1661 havde tilgode for sin krigs
tjeneste, 800 rdl. var hans resterende årsløn som glasbrænder reg
net fra hans bestalling 1. december 1652 frem til samme dato
1660, de sidste 2000 rdl. stammede nok fra forstrækninger, han
havde ydet kronen.23 Det fjerne gods kunne næppe være af større
interesse for Colnet, så han har nok cederet det uden fortrydelse;
men det fremgår ikke helt klart af det nye skøde 1668, om han i
stedet får udlagt erstatningsgods i
0
. Flakkebjerg herred sammen
med amtmand Liitzow, eller om erstatningsudlægget kun gjaldt
2
17