T H E L M A J E X L E V
ingen egentlige breve fra hans hånd, kun et par kvitteringer fra
1656 og to underskrifter fra 1658, da han skriver sig Rubbert Col-
nett.5 I det ene tilfælde skrives efternavnet Kolnett —en form som
aldrig forekommer i de officielle kilders omtale af ham. En fransk
mand ville vel næppe anvende K i sit navn, men navneformeme
alene er ikke nok at bygge på. Kvitteringerne er på tysk, men rime
ligvis ikke egenhændige, det må underskrifterne formodes at være.
At et langt brev fra 1686 med en »demütigste bittschrift« til Con
rad Reventlow6 også er på tysk forekommer kun naturligt efter
mere end 25 års militærtjeneste, desuden er brevet efter den regel
mæssige skrift at dømme muligvis skrevet af en professionel skriver.
Endelig benyttede skotske og engelske officerer i dansk tjeneste
sig ofte af det tyske sprog. Vender vi os til hans familiære forhold
for ad denne vej at spore hans herkomst, bliver vi også der ladt
i stikken. I 1660 bliver der givet tilladelse til vielse i bryggernes
lavshus for ham og Birgitte Cathrine, datter af hoffourer og kgl.
vognmester Marturin Dupont, som ved enevældens indførelse
blev tolder i Ribe.7 Colnet kom derved til at tilhøre det køben
havnske patriciat, og han må selv have rådet over en del kapital
at dømme efter de tilgodehavender, han i krigsårene fik hos
kronen. A f hans børn blev to døtre gift med officerer, en tredie
ugift datter fik i 1704 afslag på sin ansøgning om pension, men
fik året efter stillet en hospitalsplads i udsigt —forudsat hun kunne
bevise sine fordringer på staten, og en søn med samme navn som
faderen var i 1705 officer på Bornholm og døde der 17 37 .8 Colnet
havde erhvervet sig et gravsted i St. Petri kirke, hvor hans hustru
blev begravet 1677 og han selv 1694.9
Vidnesbyrdene er så spredte og lidet karakteristiske, at vi fortsat
må nøjes med at gætte på, hvad landsmand han var, og han kan
for så vidt lige så godt have været nederlænder som brite eller
franskmand.
1 2