T H E L M A J E X L E V
apotekerglas. Malede glas er sjældne i Danmark modsat Tyskland,
og skønt man havde en livlig import fra Hessen, har man vist
aldrig fundet spor af de berømte hessiske emailglas, men bemaling
af glas var ikke ganske ukendt her, enkelte udgiftsposter dertil fore
kommer i de kongelige kammerregnskaber.16
Rosenborg-hytten gav næppe Colnet mulighed for at arbejde
for egen regning, så derfor skaffede han sig i oktober 1654 et nyt
privilegium, der gav ham 10 års toldfrihed for import af nødven
dige materialer og toldfri eksport af færdigvarer. Til gengæld
skulle han brænde så fine »cristlien glas«, som ellers importeres
andetstedsfra og sælge dem en lybsk skilling under dagspris. Han
skulle få anvist et frit hus til sit glasbrænderi samt de dertil nød
vendige materialer, som allerede fandtes i København, mod at han
årligt i de 10 år leverede til hofholdningen helt uden betaling:
50 ekstraordinære pokaler å 1 rdl., 250 store spidsglas å 12 sk.,
500 ordinære spidsglas å 5 sk. og 250 ølglas til samme pris - altså
1050 glas til en værdi af mere end 120 rdl.17
Det lovede hus lod vente på sig, men i februar 1656 kom der
gang i tingene, slotsfogden fik besked på at ryddeliggøre den plads
ved Vandkunsten »i Strømmen ved vor løngang«, så at byggeriet
kunne starte, og i april, juni og december samme år udbetaltes der
ham ialt 800 rdl. til husbyggeriet, og desuden får han anvist tøm
mer fra nedbrydningen af et hus på Christianshavn. Yderligere skal
slotssmeden, slotssnedkeren og glarmesteren udføre det nødvendige
arbejde ved det nye glasbrænderhus
på Slotsholmen
,18 Ved årets
udgang er man så langt, at der anvises 20 »tylter vrag deller« til at
indplanke pladsen ved
glashytten ved vores løngang,
den samtidige
brændselsanvisning tyder på, at hytten
er
kommet i gang.19 Det
følgende år anvises der også brændsel, og arbejdet må have været
tilfredsstillende, for i foråret 1658 skøder Frederik I II grunden
til Colnet og hans arvinger. I skødet angives grundens beliggenhed
16