611 / 654
Statskup eller Abdikation?
601
men fik kort og knapt til Svar: „Henvend Dem til rette
V edkomm ende!1 (d.v.s. til den nye Konge, Arveprin
sen ). Klokken var da 7.
En halv Time senere samledes alle for at gaa til Ta f
fel, men først Kl. 7% kom Kongen ind, sigende: „Min
Kone er syg og beklager, at hun ikke kan spise med os.“
Man gik nu til Bords. Stemningen var mørk og uhyg
gelig. Da fik Arveprins Ferdinand det lykkelige Indfald
at sige, at der plejede at været noget 01 til Østers. „Vil
du have 01? — Bring noget Ale! (Til Ministrene) Maa-
ske De ogsaa vil have Ale? Bring A le!“ Ogsaa Kongen
selv drak nu livligt af Øllet og nødte endog efter Isen
Grev Carl Moltke til at drikke et stort Glas ud; ja ogsaa
den ildesete Krigsminister fik et Glas. Efterhaanden blev
Kongen mere og mere oprømt, men sagde dog, da en
erindrede ham om, at det var Kabinetssekretær F. F. T il-
lisch ’s Fødselsdag: „Undskyld mig, m in gode T illisch, at
jeg havde glemt det! Men al den Sorg og Ærgrelse, jeg
har haft i disse Dage, har ladet mig glemme saa meget.
— Din Skaal! — Undskyld, jeg drikker den i 01, men
det er ikke vort Gravøl!“
Sluttelig ytrede Hans Majestæt til Arveprinsen: „Det
er ikke værd at tænke mere paa det, jeg sidst sagde!“,
og til Regeringens Medlemmer: „Jeg haaber, vi ses til
Statsraad en Dag i næste Uge!“ Saaledes endte da denne
puniske Krig med et Nederlag for Monarken.
Een afgørende Sejr har Frederik VII — i Modsætning
til Edward VIII af England! — dog vundet ved at true
med Abdikation. 1850, inden Treaarskrigen endnu var
til Ende, gennemtvang han overfor Premierminister
A. W . Moltke, at Regeringen gik med til, at han ægtede
sin E lskerinde, ja endog, at selve Biskop Mynster viede
det høje Par i Frederiksborg Slotskirke den 7. August
samme Aar. Det Trumf Es, hvormed Kongen besejrede