600
Statskup eller Abdikation?
syge Idé, at det var Martensen, den navnkundige Etiks
Forfatter, der havde skrevet det berygtede, delvis versi
ficerede Skandskrift „Prikkeltorne“ imod Grevinde Dan
ner ( !).
Nok er det, at Kongen, som kun modstræbende havde
affundet sig med Krigsm inister Hansens Forbliven i
Regeringen — en gennemgribende Krise rystede i flere
Dage dennes Eksistens — i det hø jst ejendommelige
Statsraadsmøde den 15. April 1854 satte haardt mod
haardt. Nødtvungen gik han ganske v isst med til C. F.
Hansens A fskedigelse af Andræ og Hall; men da Pre
m ierm inister Ørsted derefter krævede Martensen ud
nævnt til Sjæ llands Biskop, blev Kongen rasende og
spurgte Ministrene, om man da virkelig vilde, at han
skulde gøre en saadan Mand til Biskop. Dertil svarede
de alle, at det dog nok gik an, og navnlig Ørsted stod
fast paa at faa sin Vilje frem: Udnævnelsen var et Kabi-
netsspørgsmaal. „Vi have maattet tage det med Staal-
handsker!“ sagde han senere til Martensen.
Det endte da med, at Frederik VII gav efter, men han
var meget bevæget, ildrød i Hovedet, græd, lagde An
sigtet i Hænderne, slog sig for Panden, for til sidst at
staa op og forlade Stuen. Kort efter kom han dog ind
igen, rev et Stykke Papir af, skrev noget derpaa og rakte
det til Udenrigsm inister Bluhme. Denne blev forfærdet
og gav det til Prins Ferdinand. Det var en Abdikations
beslutning. Dramatisk Pause. Atter skrev Kongen no
get. Atter fik Bluhme Seddelen og rakte den til Arve
prinsen, der lod den gaa videre til Ministrene. Det var
en Proklamation til Folket om, at da man vilde gøre
ham , Kongen, til et Nul, og da han ikke vilde være dette,
nedlagde han Kronen. Under alm indelig Opstandelse
hævedes Mødet. Nu udbad Prem ierm inister Ørsted sig
Kongens Befaling om, naar Statsraadet turde fortsættes,
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER