192 / 269
140
ikke og jeg tvivler paa at man i denne Henseende
vil kunne handle med behørig Sikkerhed uden at have
hørt kyndige Theologer om Sagen, hvorfor jeg og her
maae gientage hvad jeg mundtlig har yttret for De#
res Excellence, at efter mit ringe Skøn bør ingen Be#
stemmelse tages om Skriftets Indhold forinden et
saadant videtur er indhentet. — Jeg anseer dette saa
meget meere væsentlig nødvendigt, som Forfatteren
angiver at hvad han her har yttret i det væsentlige
ei alleene er fremført i mange theologiske Skrifter
men og i det epistola encyclica som udkom i An#
ledning af Reformationen*) og saavelsom i Hyrde#
brevet i Anledning af Tusindsaarsfesten for Chri#
stendommens Indførelse i Danmark**), og er dette
rigtigt, saa maae dog det anstødelige i den her om#
handlede Afhandling for en stor Deel bortfalde. —
Vel mueligt at de Mænd hvis Betænkning indhentedes
kunne komme i Forlegenhed med Hensyn til Svaret
men heri findes efter min Formening ingen afgiøren#
de Grund til ei at indhente en Oplysning som jeg
anseer væsentlig vigtig og ubetinget nødvendig. —
Skiønt jeg Sandheden troe ei kan fordølge at jeg
ingenlunde kan biefalde at General Prokureuren i en
theologisk Strid offentlig fremstiller sin Mening og
kaster sig paa det eene Partie hvorved dette faar en
Overvægt over det andet, saa forekommer det mig
dog at man maatte oppebie Afhandlingens Slutning,
da han mueligvis deri kunde yttre sig paa en Maade,
hvorved han, Sagen betragtet fra denne Siide aleene,
væsentlig maaskee destruerede hvad han i Begyn#
delsen havde sagt til Fordeel for hiint Partie. — Der#
for kan jeg ikke tilbageholde med den Frimodighed
jeg skylder Deres Excellence der har viist mig den
*) Foran S. 65.
*») Foran S. 114.