187 / 269
135
til Sagens Bedømmelse efter miine Syns Maa*
der.
pag. 277
yttres, at mueligen kunde nogen klage
over, at den her givne Fortolkning over de Love, der
bestemme de symboliske Bøgers Myndighed, ikke
giver noget bestemt Resultat og at man derfor ofte
vil være i Tvivl om, hvorvidt en Religions Lærer har
forseet sig mod den ham paaliggende Forpligtelse —
hertil erklærer Forfatteren, at det ikke er
alleene
hans Ævners Ufuldkommenhed, der har giort det
umueligt for ham at opføre saa skarpt betegnede
Grændser mellem det der kan tilstædes og det der
maae være forbudt Læseren overlades det da at
slutte sig til, hvor denne Umuelighed skal viidere sø*
ges. Dog fører denne Erklæring Forfatteren end viis
dere til den i pag. 278*) — allerede med Hensyn til
den første og meest nødvendige Læresætning, som
et Bekiændelsesskrift for den naturlige Religion
maatte indeholde, nemlig,
a t d e r e r en G ud ,
kun#
de der møde Vanskeligheder af samme Art som de
der kunde opstaae ved Prøvelsen af en Læres Over*
eensstemmelse med de paa en Aabenbaring gruns
dede Symbolske Bøger.
Efter alt hvad er sagt maatte man let fristes
til det Spørgsmaal, — hvorpaa støtter man en positiv,
hvorpaa endog den naturlige Religion naar alt liige
indtil den Sætning,
at der er en Gud,
opløser sig i
Tvivl og kan ved philosophiske Betragtninger, ved
metaphysiske Forestillinger, ja ved et eget Sprog bes
striides? —
pag. 285
**) — Lærer man ikke heraf at det
bliver saa meget meere vigtigt for Staternes Styrere,
ja endog en hellig Pligt, at vaage over Overholdelsen
af den Kirkeforfatning, og over de Love og Symbo#
ler, hvorpaa den er rejst og hvorpaa den har hviilet
•) Foran S. 57.
•*) Foran S. 63.