185 / 269
133
gaaer nu vel ud paa at indgyde Tilhørerne en vis Læs
re, men ikke, at han vil lære
Alt
hvad der staaer i
de Symb. Bøger — see viidere pag. 243*).
pag. 246**). Man udelukkes ikke af Christnes Tal
fordi man af vor Canon bortskiærer en eller anden
af dens Bestanddeele og skiøndt den Dristighed
hvormed den critiske Friehed ofte bruuges ikke billb
ges, saa kan dog sluttes, at end ikke Eeden paa at
holde sig til den hellige Skrift er saaledes at forstaae,
at den skulde binde Læreren til at erkiænde ethvert
Sted i den af Kirken antagne Canon — see viidere
Fortsættelsen her og pag. 247***) hvor det Spørgs*
maal da opkastes »er det mueligt at afsondre det i
Symbolske Bøger, der er væsentlig fra det mindre
væsentlige?« Sagen erklæres for vanskelig, men at
imidlertid
noget
lader sig udfinde,
dog kun til Fort
klaring og Vejledning, pag.
249f) antages: at
det
synes
som den ældste Christelige Troesbekiændelse
der er opbevaret under Navn af det apostolske Syrn#
bolum fortiener fortriinlig opmærksomhed, — det er
denne Bekiændelse som giøres ved Daaben og gien*
tages ved Confirmationen, see viidere hvad han siiger
251 om Christus. —
pag.
253-j”j"j*) berører Forfatteren
Treenighedslæren og yttrer sig saaledes: den nicæiske
Kirkeforsamling af Aaret 325 tilføjede de gamle
Troes Artikler nærmere Bestemmelser om Christi
Natur og evige Guddom liige pag. 257, 258-f-j-j"}-) med
Faderens, og ved det saa kaldte Athanasii Symbolum
blev Treenigheds Læren endnu nærmere bestemt
samt erklæret for en Bestanddeel af den Troe uden
hvilken Mennesket ej kan blive saligt — han siiger
viidere: dette Dogma bør ikke
agtes ringe.
Men Tre*
enighedslæren findes ikke egentligen og umiddelbart
*) Foran S. 28. **) Foran S. 30.
***)
Foran S. 30. +) Foran S. 32.
t f) Foran S. 34. f f t ) Foran S. 36.
f f f f j Foran S. 3 9 -4 0 .
12
*