189 / 269
137
kunde fortiene nærmere Overvejelse. Disse ere:
lmo skal man oppebie Udgaven af næste Hæfte af
juridisk Tidsskrift og afvente hvad Forfatteren end
viidere maatte fremføre under den lovede Fortsætteis
se og Afslutning af sin her omhandlede Afhandling?
Jeg meener, at det vilde leede til følgende incon#
veniencer: Forfatteren kan enten tilbageholde Slut#
ningen — efter hans Yttringer for mig, vil den ikke
udkomme, forinden han erfarer, om H. Maj. vil tage
Notice af den nu in quæstione værende første Deel,
— eller han kan udsætte Udgaven saa længe, at man
ikke passende kunde røre ved den første Deel —
Denne Udsættelse lammede Regieringens Villie og
Kraft og til hvad Nytte — kan det sagte giøres usagt
og kan den Virkning det har frembragt svækkes ved
Raisonnements? Jeg mener ney — vilde og kunde
Forfatteren end modsiige sig selv og gienkalde hvad
der er sagt — hvad vindes derved — ikkun at til#
lægge det eengang sagte nye Vægt, nye Anseelse i
det man antoeg at anden Deel var Forfatteren af#
tvungen, men ikke stemmende med hans Overbeviis#
ning.
Jeg maa derfor inhærere den Meening at der tages
en Beslutning i Anledning af nærværende Skrifts
Indhold og da opstaaer det Spørgsmaal: 2do bør For#
fatteren drages til Ansvar eller tilsiiger Klogskab, at
man i Betragtning af den Varsomhed, den Delicatesse
hvormed religieuse Striidigheder bør behandles, over#
seer i saa Henseende Skriftets Indhold og blot tager
Flensyn til Forfatterens Personlighed, forsaavidt
denne har meere eller mindre Indflydelse paa det
det mindste ikke i den største Deel af Landets Comuner vorde mod#
sagt af deres gejstlige Lærer, med hvis Synsmaader, hentede fra Uni#
versitetet og det pædagogiske Seminarium, det saa let kunde passe sig.