188 / 269
136
i Aarhundreder, indtil nærværende Tiidspunct, da
man reyser imod den de forvirrede Begreber og de
mystiske Sætninger, som Philosophie og Metaphysik
giver saa riigelig i Hænderne paa Nutiidens Refor*
matorer. Jeg kunde undskylde Forfatteren af det her
omhandlede Skrift, naar han havde tilbudt os noget
positivt i stæden for det han søger at frarøve os —
men det erklærer han for ugiørligt. Da jeg har talt
med Forfatteren og har meddeelt ham mine Ansku*
eiser, saa har han tilstillet mig 2de Skrivelser af Ilte
og 13de Augusti hvis Indhold jeg bør relevere, og
som forelægges til at forelæses da de ikke lade sig
extrahere uden at svække det Indtryk. Et Raad Ør*
sted derved har søgt at bevirke.*)
Efter at have bestræbet mig for, efter Ævne at
fremstille mine Anskuelser ved at giøre mig bekiændt
med et Skrifts Indhold,
som
maae vække Opmærk*
somhed, og
som
(med særdeles Hensyn til Forfatte*
rens Embeds Stilling og til den Celebritet han ved
sine Skrifter har opnaaet, ikke blot hos den lærde
men tillige hos den studerende Ungdom) saa lette*
ligen vinder een Authoritet,
som
imponerer, som gi*
ver visse Partier en Overvægt over det andet og
som
let kunde virke een ikke ønskelig Opposition mod
den Meening Kongen maatte attraae gjældende an*
gaaende et saa vigtigt Æmne som Religionens,**)
bliver det mig tilladt at fremsætte de quæstioner der
*) I
Marginen
har
Kaas
tilføjet følgende Linier: disse
2
de Skrivelser
blive af mindre Vigtighed efter at Forfatteren har tilstillet Hans Maj.
Kongen det vedlagte Forsvars Skrift.
**) Paa dette Sted har
Kaas
i
Marginen
tilføjet følgende Linier: Jeg
vil ikke tale om den Virkning dette Skrift maatte frembringe, naar dets
Indhold blev forkyndt og bekiændt for Lægmænd — en Virkning der
blev saa meget større og betænkeligere som de Sætninger Skriftet søger
at giøre giældende, kommer fra en verdslig Haand og næppe vilde, i