186 / 269
134
i Skriften og er
saaledes ingen væsentlig Bestanddeel
af
vor Troe — see viidere — indtil han endelig sidst
paa Siiden pag. 254*) yttrer sig saaledes: »Men det
Spørgsmaal om det guddommelige Væsen, der traad?
te frem i Christo ogsaa i og for sig selv og uden
Hensyn til denne Fremtrædelse var en
egen Guddoms
Kraft,
der havde en særskildt Personlighed, er, om
endog forstaaeligt,
noget, der ikke kan have frugtbar
Indflydelse paa Menneskets Sind
og deraf sluttes at
den der ikke tillægger de i Symbolerne fremsatte Be*
stemmelser noget absolut Værd, ja endog forestiller
sig Sagen anderledes, kan, med god Samvittighed
modtage et gejstligt Lære Embede og aflægge den
Eed som dertil kræves. — Forfatteren synes vel at
finde denne Lære i Striid med Lovens 2 1
men
han trækker sig ud af denne Forlegenhed ved at er*
klære: at der af Lovens Bud ikke følger, at Kirkens
Lærer skal være forpligtet til at
foredrage Alt
hvad
der findes i Symbolerne; at han ikke behøver at troe
derpaa er forhen viist — see viidere Fortsættelsen af
denne Materie — Forfatteren vil dog ikke at Reli*
gions Læreren maa lære noget derimod, pag. 256"5").
Den Digression Forfatteren tillader sig fra pag. 257
til 266***) forbigaaer jeg som uvæsentlig for det For*
maal jeg har foresat mig —
pag. 266
finder man Re*
sultatet af det forud sagte, nemlig,
at den Eed Præ
*
sten aflægger ikke lægger ham under de Symboliske
Bøgers Lænker,
for dette gives nærmere Beviis pag.
267 og 268, 269 til 277f) — men da dette Beviis fore*
kommer mig odieust for saa vidt det kunde fore*
komme mange at staae i Striid med Lovens Bogstav,
saa forbigaaer jeg at berøre det saa meget heller
som dette alt, saavidt jeg skjønner releverer liidet
*) Foran S. 37.
**) Foran S. 38.
***)
Foran S. 39—46. f) Foran
S. 4 7 -5 6 .