196 / 269
144
rede den Tid angaaende en og anden Punkt i det
kirkelige Lærebegreb, blandt fromme og rettroende
Theologer, vare ulige Forestillingsmaader, saa ind*
saaes det, at man derved kun vilde kalde Hyklere og
Meeneedere ind i Kirken og lukke dens Døre for
mange redelige Christne. Den samme Retsind og Vis*
dom, der bevarede den danske Kirke for formula
concordiæ og de flere vidtløftige dogmatiske Skrif*
ter, der, som nærmere Bestemmelser i den herlige
augsborgske Bekjendelse, bleve optagne blandt den
lutherske Kirkes Symboler i flere tydske Lande; den
samme Retsind og Viisdom har og her vaaget over
den danske Kirkes Reenhed og Friehed.
Det vilde, efter min inderligste Overbevisning væ*
re en af de sørgeligste Ulykker, der kunde møde De*
res Majestets Undersaatter, om hiin Eed nu skulde
forklares saaledes, at den omfattede enhver i de
symboliske Bøger fremsat eller antydet Forestillings*
maade i al bogstavelig Strenghed. Dersom Djævelens
Indvirkning i Verden og evige Helvedsstraffe og alle
de metaphysiske Spidsfindigheder, hvormed det saa
kaldte Athanasii Symbol har omgivet Skriftens sim*
pie Lære om Gud som Fader, Søn og hellig Aand,
skulde være ligesaa væsentlige Bestanddele af det
evangeliskichristelige Lærebegreb, som Troen paa
Christi guddommelige Høihed, saa vil Kirken kun
tælle faa rettroende Lærere, og hvad der er det
skrækkeligste, den store Mængde, der afveg fra dette
strenge Begreb om Rettroenhed, bleve, hvis de ei
forlode Lærerembedet, Meeneedere og Bedragere.
Dog dette kan umulig være Deres Majestets Villie
at stramme det Baand, der binder Lærerne til de
symboliske Bøger. Deres Majestet har ikke laant
Øre til de mange Denunciationer, hvormed snart
Kirkens Lærere i Almindelighed snart enkelte i Sær*