201 / 269
147
254: »Men Treenighedslæren findes dog ikke
egenti
ligen og umiddelbart
i Skriften og er saaledes ingen
væsentlig Bestanddel af den christelige Troe.« Der*
som jeg her ved Treenighedslæren forstod den Læ*
re, at Gud har aabenbaret sig for Menneskene som
Fader, Søn og hellig Aand, og at disse Navne be#
tegne forskjellige Maader for den guddommelige
Virksomhed, forskjellige Forhold, hvori Guddommen
er traadt til Menneskene, og hvorunder den bør til#
bedes af de Christne, saa vilde hiin Yttring baade
røbe den tykkeste Uvidenhed og tillige indeholde en
Selvmodsigelse, der vilde vidne om Sindssvaghed.
Umiddelbar foran har jeg nemlig søgt at hævde det
apostoliske Symbolum (de tre Troens Artikler), hvis
hele Indhold netop er hiin bibelske Fremstilling, som
en Grundlære, der væsentligen hører til den evan#
gelisk christelige Lærers Foredrag. Det kan altsaa
umuelig være en saadan Treenighedslære, som jeg
har meent ved hiin Yttring. Det er blot den finere
dogmatiske Bearbeidelse, denne Lære har faaet ved
Athanasii Symbol, hvorom der paa dette Sted kan
være Tale. Denne Troesbekjendelse, hvorom det for
Resten er aldeles afgjort, at den ikke endelig hid#
rører fra den Forfatter, som Catholikerne og med dem
formula concordiæ tillægger samme, er fremkaldt
ved en høist spidsfindig og trettekjær Tidsalders
(det fjerde Aarhundredes) metaphysisk?theologiske
Stridigheder, og indeholder meget, der gaaer langt
uden for Skriftens Grændser. Den indskrænker sig
ikke til den ovennævnte simple Bibellære, men den
vil og belære os om, at Guddommen
i sit indvortes
Væsen,
bestaaer af tre substantialiter forskjellige
Personer (Hypostaser), hvis indvortes Forhold
til
hinanden
den paatager sig at bestemme. Naar hiint
Symbol lærer, at Sønnen er af Faderen, hverken
F. D.