204 / 269
150
somhed, hvormed vist nok ethvert Ord bør veyes,
for ikke at forvirre Begreberne i vigtige Ting, og
som jeg ogsaa er mig bevidst efter Evne at anvende,
burde have staaet en Tillægsbestemmelse ved Ordet
Treenighedslæren, og det foresvæver mig dunkelt,
som om jeg virkelig i mit Manuskript havde tilføiet
en saadan, men at den ved Manuskriptets Utydelig*
hed og Correcturens Unøiagtighed er gaaet tabt.
Dog dette, som i al Fald kun vilde være af liden
Værd, erindrer jeg mig ikke saa tydeligt, at jeg der*
om tør forsikkre noget; men, hvordan det end er,
smerter det mig bitterlig, at jeg mueligen hos enkelte
Læsere kan have fremkaldt en Misforstaaelse, der
dog, naar mine Ord læses i Sammenhæng, igjen maa
forsvinde; og jeg er rede til, ved enhver passende
Erklæring, at raade Bod herpaa.
Det vilde være at trætte Deres Majestet, om jeg
vilde dokumentere hvad jeg oven har sagt om den
i theologiske Skrifter herskende Talebrug. En af
Tydsklands meest anseete Theologers Fremstilling
findes dog berørt i Noten S. 254*). Jeg kunde og her
paaberaabe mig flere af vore egne agtede Theologer.
Men dette vilde maaskee ikke tilfredsstille Deres
Majestet; og en saadan Paaberaabelse kunde og let
faae det forhadte Udseende, som om jeg vilde søge
mit Forsvar i at skyde den formeente Brøst paa an*
dre. Men, dersom Deres Majestet har nogen Tvivl
om Rigtigheden af hvad jeg allerunderdanigst har
tilladt mig at anføre, saa maa jeg i dybeste Under*
danighed, udbede mig den Naade, at Deres Maje*
stet vil indhente lærde og paalidelige Theologers Be*
tænkning; da er jeg vis paa, at enhver Skygge vil
forsvinde.
*) Foran S. 36.