200 / 269
Bestemthed, at jo meget maa overlades til deres
Samvittighed, Indsigt og Dømmekraft, som skulle
efterleve Eeden og holde over dens Efterlevelse. Men
er det selv i den egentlige Statstjeneste umueligt at
ordne alt saaledes ved faste Regler, at Statsformaa#
lene kunne opnaaes uden Hensyn til Statstjenernes
Retsindighed og Skjønsomhed, saa lader det sig vel
endnu mindre tænke paa dette mere aandelige Ge#
beet at opnaae alt ved Forskrifter og Controller. Den
strengeste Tvang under de symboliske Bøger kunde
dog ikke forhindre Fordrejelser, hvilke jo disse Bø#
ger ligesaavel som den hellige Skrift selv ere udsatte
for; og en Eed, der fordrede en blind Troe paa
Symbolernes Bogstav vilde, just fordi den fordrede
noget unaturligt, give en rummelig Samvittighed det
bedste Paaskud til ikke at bekymre sig videre om
Eeden end hvad der udvortes lod sig controllere,
paa samme Tid som den vilde skræmme dem, der
havde strengere Begreber om Pligt, fra Kirken. Det er
derfor ingenlunde de samvittighedsløse Mennesker,
der uden christelig Troe have indsneget sig som Lærere
i den christne Kirke, for hvilke min Forklaring over
Eeden vil være velkommen, kun Kirkens redelige Tje#
nere interesserer det, at der ikke lægges mere i Eeden.
Dog jeg erfarer, at jeg i høi Grad er blevet
misforstaaet, forsaavidt jeg i hiin nærmere Ud#
vikling har S. 253—254*) udladt mig over det Ni#
cæiske og især Athanasii Symbol og den Treenig#
hedslære, som ved dette sidste er blevet opstillet og
erklæret for en nødvendig Bestanddel af den salig#
gjørende Troe; og dette er, saa vidt jeg veed, den
anden Punkt, der bebreides mig. Denne Anke slutter
sig, som det synes, fornemmelig til den Yttring S.
146
*) Foran S. 3 5 -3 6 .