stoker, og den 3die fik Firmaet Nyeboe & Nissen Lov til at
prøve sig paa igen.
Med Fødepumperne var Erfaringerne daarlige og deres Ka
pacitet delvis utilstrækkelig; de mindste maatte helt kasseres,
og tilsidst blev en stor Turbopumpe bestilt hos AEG.
Evaporatorsystemet var for saa vidt godt og gav jo oliefrit
Fødevand, men Stenafsætningen krævede hyppig Rensning.
Det blev nødvendigt at udvide Anlæget med en 3die Evapora-
tor, men iøvrigt blev der fundet et Middel, som tilsat Spæde-
vandet holdt Stenafsætningen løs og lettere at fjerne.
I Kedelhuskælderen var opimod Maskinhusvæggen opstillet
2 Varmvandsbeholdere for Kedelfødevandet. Kostbarheden
af Kedelplademateriale og Vanskeligheden i at fremskaffe
dette Materiale i 1918 bevirkede, at de efter Samraad med
Prof. Suenson blev bygget af Jernbeton. Hermed blev imid
lertid Erfaringerne daarlige. De var oprindelig ikke bestemt til
at skulle isoleres. Der viste sig dog hurtig Ridser i Jernbeto
nen, som maatte hidrøre fra Varmenspændingen i Materialet.
De blev saa isolerede med Filt og Asbest, men gav stadig An
ledning til Kvaler for Driften særlig paa Grund af Utætheder
ved Rørtilslutningerne til Reholderen.
Alle Midler blev forsøgt, saaledes Paasprøjtning af Cement
ved Hjælp af »Cementkanon«, men 1924 maatte man gaa til
Udvexling af dem med Reholdere af Pladejern.
Som omtalt tidligere fandt Vejningen af Kullene til Kedlerne
Sted gennem en for hver Kedel i Nedløbet fra Siloerne an
bragt automatisk Kulvægt (System »Lebra« tysk Patent). Ord
ningen var ikke helt tilfredsstillende, idet disse Vægte kostede
en Mands stadige Pasning for at holdes i god Orden. Maaske
var der taget en for lille Type, men efter Firmaets egen An
givelse skulde Størrelsen for det Kvantum Kul, der skulde
vejes, være fuldt tilstrækkelig.
Ved den anden Udbygning gik man bort fra Kullenes Vej
ning ved hver Kedel og nøjedes med Maaling af den til Silo
erne førte Kulmængde og ugentlig Afstemning af Siloernes
Kulbeholdning.
77