241 / 604
234
bud, som sigtede til a t skabe en hurtigere Retsfor
følgning i Sager af mere liqvid Natur og saaledes a t
imødekomme en Fornødenhed, som tidligere enten slet
ikke eller dog kun paa Maader, der i sig vare mindre
hensigtsmæssige, kunde tilfredsstilles, hvortil maa
henregnes dels den vigtige Frdn. 25 Januar 1828 om
en hurtigere Rettergangsmaade i Sager, der anlægges
i Anledning af klare Gjældsforskrivninger, dels de
nyere og bestemtere sam t mere hensigtssvarende Reg
ler om Yexelproceduren, som indeholdes i Frdn. 18
Maj 1825 §§ 67 til 72.
For den ordinaire Procesmaades Vedkommende
kan mærkes Frdn. 16 Januar 1828 indeholdende nær
mere Bestemmelser angaaende Rettens vedbørlige og
hurtige Pleje, ved hvilket Lovbud man vilde supplere
Frdn. 3 Juni 1796 og afskjære forskjellige Misbrug,
som havde indsneget sig, uanset de store Forbedringer
i Processernes Gang, som skyldtes denne F rdn .; navn
lig var det Hensigten a t bekjæmpe unødige Udsættel
ser og unødig Forhaling af Sagen saavel fra Parternes
og deres Sagføreres Side som fra Retsbetjentenes.
Som en Lovbestemmelse, sigtende til a t fremskynde
Tilendebringelsen af visse Sager, hvis Natur syntes a t
kræve en hurtigere Behandling, kan fremhæves Frdn.
15 Januar 1817 angaaende Fatalia appellationis i Politi-
og andre Extraretssager.
Til den senere Periode af Ø.s Embedsvirksomhed
høre de vigtige Forordninger af 6 April 1842 angaa
ende de Tvangsmidler, ved Hjælp af hvilke Domme,
der gaa ud paa enten a t foretage eller a t efterlade
en Handling, kunne gjøres gjældende, og af 17 Febr.
1847, ved hvilken den ældre Rets haarde Bestemmel
ser, hvorefter Creditor for enhver nok saa ringe For
dring kunde holde sin Debitor i Gjældsfængsel uden
nogen Begrændsning i Tiden, blev forandret derhen, a t