237 / 604
230
hvor Reformlysten y ttrede sig paa saa mange andre
-Maader, kastede sig mere, end man gjorde, over dette
Æmne, hvor der virkelig var noget a t rette og for
bedre, og hvor Ulemperne maatte være følelige for Be
folkningen. Det sidste Arbejde, der haves fra ø.s
Haand, er helliget denne Sag, idet han i 4de Bind af
mit Livs og min Tids Historie S. 132 520 (fra Aaret
1857) giver en meget udførlig Undersøgelse af alle her
hen hørende Spørgsmaal i Forbindelse rned interessante
Tilbageblik paa vort hele Sportelsystems Historie og
fuldstændige Forslag til Forandringer deri. Hermed
forbandt han, som han udtrykkeligt siger, den Hensigt
„at bane Vejen til et practisk R esu ltat“. Man kan ikke
uden ærefrygtsfuld Beundring se den næsten firsinds-
tyveaarige Olding, efter i en Aarrække a t have været
Gjenstand for uretfærdig Miskjendelse og nylig undsluppen
fra den bekjendte Rigsretsaction, i Anledning af hvilken
saamange Prøver paa Samtidens Mangel paa Pietet imod
ham kom til Syne, a t sysselsætte sine svindende Kræfter
med a t gavne det Folk, der syntes ganske a t have glemt
hans Fortjenester, og uegennyttig a t forsyne andre tildels
politiske Modstandere med Materialier til Reformer, som
kun kunde skaffe dem Popularitet og Ære, hvis de
havde benyttet dem. In tet mere talende Bevis kan
der gives paa, hvilken helstøbt Character, 0. var i
etiiisk Henseende, og hvilken ophøjet Pligtfølelse og
aldrig svigtende Gavnelyst der gjennemtrængte ham og
saa a t sige var bleven hans anden Natur. Men ved Siden
heraf maa man ikke mindre beundre den Klarhed og
Grundighed, hvormed han i en saa høj Alder endnu
var i Stand til a t behandle sit Æmne, baade a t holde
sammen paa den Mængde Enkeltheder, hvoraf det
ifølge dets Natur bestaaer, og tillige i disses Behandling
a t gjennemføre en bestemt Grundtanke med Fasthed
og Conseqvents. Vel er det antageligt, a t han havde