240 / 604
For Civilprocessens Vedkommende blev Omraadet
af de Sager, der unddroges den langsommere og kost
barere ordinaire Procesmaade og undergaves en simp
lere og hurtigere Behandling, betydeligt udvidet. Det
var en paa mange Steder af 0 . ud talt Tanke, a t det
i det virkelige Retsliv er fuldt forsvarligt og ikke alene
hensigtsmæssigt, men tildels endog nødvendigt, a t der
gives en simplere og billigere, om end maaske noget
mindre betryggende Behandlingsmaade af Smaasager
end af store og vigtige Retssager, og a t det er en
overspændt, paa de virkelige reale Forholds Miskjen-
delse beroende Fordring, naar man undertiden i den
materielle Retfærdigheds Navn har krævet, a t enhver
nok saa ubetydelig Sag bør kunne fordres behandlet
med samme Udførlighed og Omstændelighed og bør
kunne føres gjennem alle de samme Instantser, som
de betydeligste om store Værdier sig drejende Sager.
Denne Tanke har faaet Udtryk dels i Frdn. 20 Octbr.
1819, som indførte Politiretsbehandling i Stedet for den
ordinaire Procesmaade i Sager angaaende Fornærmel
ser i Ord og Gjerning, med Undtagelse af tryk te eller
skriftlige Beskyldninger, dels i Frdn. 6 August 1824,
der indførte en særegen Rettergangsmaade i mindre
betydelige Gjældssager, for a t „denne for den daglige
Handel og Vandel vigtige A rt af Sager paa den hu r
tigste og mindst bekostelige Maade kan bringes til
Ende, medens de tilforn allevegne undtagen i Hovedsta
den behandledes paa samme Maade som andre civile Rets-
træ tte r.1) Ved Siden heraf kan ogsaa nævnes de Lov-
0 I denne Forbindelse kan anføres Anordningen af ISAug.
1832 angaaende Eetfcergangsmaaden ved Underretterne paa
Island udenfor criminelle og offentlige Politisager, et Lov
bud, som ogsaa indirecte har havt Betydning for Danmark,
da det i mange Puncter benyttes som Hjælpemiddel til
Fortolkningen og Suppleringen af den her gjældende Pro
cesret.
233