ASØrstedsBetydning

2 2 6

23 Mai 1840 ogFrd. 16December 1840, i hvilke Lovbuds Til

blivelse han har hav t den vigtigste Andel, og han kan saa-

ledes siges for en væsentlig Del a t være Skaberen af

det gjældende System i Henseende til Appel i crimi-

nelle Sager. Motiverne til begge disse Lovbestem

melser1) ere affattede af ham og indeholde en fornyet

Fremstilling af de allerede i hans Skrifter paapegede

Mangler ved Lovgivningen, hvilke end yderligere vare

bievne forøgede ved de nyere Forandringer i Tyvslov

givningen, hvorefter Begreberne „ringe“ og „sto rt“

Tyveri vare faldne bort, saavel som ved Afskaffelsen

af de kortvarige Arbejdsstraffe ved Frdn. af 12 Juni

1816.

Hvormeget 0. end fastholdt som Grundsætning i

Straffeprocessen, „at in tet Samtykke, ingen Forsøm

melse af Ens Rets Iagttagelse bør i criminelle Tilfælde

forandre materiel U ret til formel R et“, lod han sig dog

ikke forlede til en ensidig Gjennemførelse af dette

Princip, men han hævdede ogsaa her, som paa mange

andre Puncter, a t man, for a t komme til det rette Resultat,

rnaa inddrage alle de Synspuncter, der bør komme

i Betragtning, under en alsidig Overvejelse og derefter

stille dem i det rette Forhold indbyrdes. Navnlig oppone

rede han imod en Gjennemførelse af de nævnte i sig rig

tige Grundsætninger, som vilde tilintetgjøre criminelle

Dommes Endelighed. I denne Henseende kan henvises

til hans Udtalelser i Arch. f. Retsvidensk. 5 B. S. 73

ff., hvor han med Hensyn til den Virkning, som tidli

gere Domme have til Gjentagelsesstrafs Idømmelse,

beretter, a t det „nuomstunder er en i Praxis antagen

Mening,“ a t Domstolene, i al Fald forsaavidt de ere

den Ret, der har afsagt den forrige Dom, overordnede,

*) Findes i Coll. Tid. f. 1840 S. 629 og f. 1841 S. 12-