251 / 604
ingen rimelig Mening kunde være i a t vedblive med
a t udgive Anmærkninger til Nørregaards Yærk.
Efterat 0. derpaa i „Nyt juridisk A rkiv“ (6, 7,
9
5 n _ i 4 , 23—26 B. 1814—1819) havde leveret en
udførlig Anmeldelse af Hurtigkarls Værks 1. Del og 2.
Dels 1. og 2. Bind (Privatretten) og her fremsat eller
i alt Fald antydet mange af de afvigende Meninger,
som han senere nærmere udviklede og begrundede i
Haandbogen, udkom i 1822 1 Bind af Haandbogen, og
senere udkom 5 andre Bind (1825, 1828, 1831, 1832 og
1835) p. Naar 0 . kalder dette Værk en Haandbog,
vilde han herved, som han siger 2b betegne, a t Værket
ikke, som en Lærebog, var bestem t til ved mundtlig
Undervisning a t forklares for Videnskabens yngre Dyr
p E fterat 1. B. af Hdb. var udkommet, udgav T. Algreen-
Ussing „Anmærkninger til Personretten“ (1823) og seneie
„Anmærkninger, til T ingsretten“ 1. og 2. B. (1825); dette
Værk, der ligesom Ø.s Hdb. indeholder Anmærkningel til
Hurtigkarls Lærebog, og hvis Hovedbestanddele, — som
ø . siger i Fortalen til Hdb. 2. B. — ere Udtog af ø .s
Supplement og hans i n. j. A. meddelte kritiske Anmel
delse af Hurtigkarls Lærebog saavelsom af hans øvrige
Arbejder, eller Angreb paa Ø.s deri frem satte Meninger og
disses Fremstilling, maatte tildels komme i Kollision med
Hdb., og da det først udgaves, efterat 1. B. af Hdb. var
udkommen og paa enTid, da Fortsæ ttelsen kunde ventes,
kunde ø . nok have nogen Grund til at beklage sig ovei
Værkets Udgivelse; hertil kommer, at Forfatteren under
tiden fremsatte sin Kritik af og sine Angreb paaØ.sMeningei
paa en noget stødende Maade; det vil herefter findes foi-
klarligt, at 0., paa enkelte Steder, naar han omtaler det
nævnte Værk eller de deri fremsatte, fra hans egne af
vigende Anskuelser, udtaler sig med en Bitterhed, der
ellers ingenlunde er sædvanlig for ham.
2)
Jfr. Fortalen til Hdb. 2. B.