256 / 604
7
Del følger af de her omhandlede Forholds Natur, ikke
i Værkerne over Naturretten ventes en gjennemgribende
Behandling af de til P rivatrettens almindelige Del hø
rende Materier. — For Familierettens, og tildels Per
sonrettens, Vedkommende var Forholdet noget ander
ledes. Den dansk-norske Lovgivning havde allerede
dengang temmelig udførlig givet Regler for de herhen
hørende Retsforhold, og Forfatterne nøjedes da i det
Væsentlige med a t gjengive Lovreglerne. Undtagel
sesvis bleve de dog ikke staaende herved, men under
deres Bestræbelser for i de systematiske Fremstillinger
a t udfylde de Huller, som uundgaaelig maatte frem
komme, naar Fremstillingerne kun gjengav de posi
tive Lovregler, gjorde de sig undertiden skyldige i
den Fejl, a t de paa vore Forhold overførte Retssæt-
ninger, som de uden tilbørlig Kritik hentede fra uden
landske Forfatteres Værker, særlig over Naturretten,
og som ikke stemmede med Principerne i den dansk
norske Lovgivning. — Hvad endelig Formueretten an-
gaar, var denne jo særlig bleven behandlet og udviklet
af de romerske Jurister, og naar det ovenfor blev an
ført, a t den Tids Fremstillinger af Naturretten hentede
en stor Del af deres Stof fra Romerretten, gjaldt dette
navnlig om denne Del af Retssystemet. Det var da
ikke saa underligt, a t de ældre Forfattere ved deres
Fremstillinger af Formueforholdene tyede til den Tids
systematiske Værker over Romerretten eller Natur
retten; de overførte saa paa vore Forhold de Sætninger,
som de der fandt, forsaavidt den positive Lovgivning
ikke indeholdt Bestemmelser i modsat Retning, lige
som ogsaa Lovgivningens positive Bud søgtes fortolkede
saaledes, a t de saa vidt muligt kom i Overensstemmelse
med de i de omtalte Værker opstillede Sætninger. Da
den dansk-norske Lovgivning imidlertid ikke er bygget
paa Romerretten, maatte en saadan kritikløs Overførelse