ASØrstedsBetydning

ved sig selv, saalænge ingen særdeles Lov forordner

en Afvigelse, end grunde sammes Gyldighed paa Lov

giverens stiltiende Sam tykke.“

0. paaviser nærmere, a t en stor Mængde Retssæt-

ninger blot bestaa i en Analyse af det Begreb, som i

Overensstemmelse med det borgerlige Livs Tarv og

Nationens Tænkemaade har dannet sig om et eller

andet Retsforhold, og han skriver fremdeles herom :

„Det Retssystem, som saaledes har dannet sig selv

ved den naturlige Retsfølelse, den sunde Fornuft, det

borgerlige Livs Tarv, Retsgjenstandenes Natur og Fol

kets Sæder, er det ingenlunde den positive Lovs Hen

sigt a t fortrænge, hvorimod den bør søge a t bevare,

rette og forædle samme. Den af hine naturlige Ele

menter udviklede Ret vil fuldkomnest stemme med

Folkets Tarv; den vil have Meningenfor sig, være

Folket bekjendt og elskes af samme.“

opkaster imidlertid det Spørgsmaal, om Lov

giveren dog ikke, uden paa nogen Maade a t ville for

trænge det naturlige Retssystem m ed H e n s y n t i l s i t

I n d h o ld , burde ophæve det i s in F o rm , ved a t for

vandle samme til udtrykkelige Lovbud, men han anser

det for a t være en meget mislig Sag, hvis Lovgiveren

saaledes foretog sig a t optegne enhver Sætning, som

maatte gjælde i Rettergang, saa a t baade enhver

philosophisk Retslærdom og enhver ellers i den sunde

Fornuft og det borgerlige Livs Tarv eller Folkets Sæder

grundet Retssætning skulde være gjentaget i den bor

gerlige Lov for a t have Gyldighed og Dommeren følgelig

aldrig maatte tage Hensyn til Andet end hvad der i Loven

var optegnet og bekræftet. Yed en saadan Codification

1. D.

40. (I Savigny’s Skrift „Vom Beruf unsrer Zeit

für Gesetzgebung und Rechtswissenschaft“ (1814) p. 13

modsættes natürliches Recht gelehrtes Recht),