259 / 604
10
tykke skulde da efter dSTogles Mening være et specielt
Samtykke, efter Andres Mening kunde et almindeligt
enten udtrykkeligt eller stiltiende Samtykke være til
strækkeligt; Andre mente fremdeles, a t et almindeligt
Samtykke vel i Almindelighed kunde være tilstrække
ligt, men a t et specielt Samtykke m aatte være nød
vendigt, naar en Sædvane skulde forandre en Lov.
Len historiske Skoles Opfattelse af Retten førte deri
mod til, a t der tillagdes Sædvanen en selvstændig af
Lovgivningen uafhængig Betydning. Dette blev navn
lig hæ v d e ti G. F. Puchta’s ø „Das Gevohnheitsrecht“
(1. Th. 1828, 2. Th. 1837), hvor den sædvansmæssige
Ret fuldstændig stilles ved Siden af Loven, og hvor
det derfor antages, a t naar der indtræder en Kollision
mellem Sædvanen og Loven, maa Kollisionen afgjøres
paa samme Maade, som naar Strid indtræder mellem
Retssætninger, som udspringe af samme Retskilde2).
Foi den dansk-norske Rets Vedkommende findes til
dels lignende forskjellige Opfattelser af Sædvanen. Saale-
des antoges det i Højer’s i 1742 udgivne juridiske Kolle
gium p. 5 6, a t Sædvaner vel ikke kunne være imod Loven
ellei foi andre den, men a t de forøvrigt maa gjælde som
Love, fordi Lovgiveren stiltiende approberer dem. Senere
synes det indtil ø .s Tid a t have været almindeligt a t nægte
Sædvanen Retskraft. Hesselberg3), Donsø, Kongslev5),
) G. F. Puchta f. 1798 d. 1846, Professor ved forskjellige
tyske Universiteter, senest i Berlin, 1845 Medlem af Stats-
raadet; lian h ar foruden det omtalte Værk navnlig skrevet
Lehrbuch der Pandekten og Kursus der Institutionen.
) jfi. dette Værks 1. D.
p.
40, Anm. 2.
3) Juridisk Collegium 2det Opl. (1763) p.
4
—
5
.
) Foirelæsninger over den Danske og Norske Lov
1
. D. (1780)
p. 24-32. 2den Del af dette Værk udkom ligeledes 1780,
de øvrige 2 Dele vedrøre ikke Privatretten.
a) Len Danske og Norske Private JEtets første Grunde 1. B.
(1781) p. 265—266. 2det Bind udkom 1782.