254 / 604
5
de af ham som Cancellideputeret eller Generalprocu-
reur afgivne Betænkninger. Og omvendt ser man de
Principer, som han havde udviklet i sine Skrifter, og de
Fortolkninger, som han der havde fremsat af gjældende
Lovbestemmelser, lagte til Grund i saadanne Betænk
ninger saavelsom i de af ham udarbejdede Udkast til
senere udkomne Love. A t man i Ø.s Værker ved
kommende Privatretten, ligesaa vel som i hans øvrige
Værker, idelig ser Spor af hans omfattende Kjendskab
til fremmed L itteratur og fremmede Lovgivninger følger
af sig selv, og undertiden lader det sig ogsaa paavise,
a t hans Studium af saadanne har givet ham Ideen til
hans Behandling af enkelte Afsnit af Privatretten.
Da 0., som anført, ikke opstillede noget ny t Sy
stem, men fulgte det af Nørregaard og Hurtigkarl op
stillede, findes der ikke Anledning til i den senere
Fremstilling a t følge den Orden, hvori Materierne be
handles i Haandbogen; der vil opnaas større Overskue
lighed ved a t følge det System, som nu i Almindelig
hed bruges, og derfor lade Undersøgelsen falde i følgende
Hovedafsnit: Privatrettens almindelige Del, Person
retten, Familieretten, Tingsretten og Obligationsretten,
til Slutning skal der endelig gjøres nogle Bemærkninger
om de Forfattere og Kunstnere tilkommende Rettig
heder. Arverretten findes der ikke tilstrækkelig Grund
til a t m edtage; der er nemlig ved de senere Love sket
saa store Forandringer i de paa dette Omraade gjæl
dende Retsregler, a t Ø.s Udviklinger her gjennem-
gaaende nu have mindre Interesse, skjøndt det ingen
lunde skal nægtes, a t Ø.s Fremstilling her endnu paa
flere Punkter har Betydning.
De Forfattere og Kunstnere tilkommende Rettig
heder vare aldeles ikke behandlede i de ældre systema
tiske Fremstillinger af Privatretten, hvilket ganske natu r
lig stod i Forbindelse med, a t de nævnte Rettigheder