ASØrstedsBetydning

eller Udviklinger, som fandtes i „Eunomia“ og i „juri

disk Tidsskrift“ sam t i Værket om Tyveri. Man kunde

maaske mene, a t 0. ikke kunde have nogen Opfordring

til i Haandbogen a t optage det Meste af, hvad der tid

ligere af ham var ud talt i Supplementet og de p rivat

retlige Afhandlinger, som vare ældre end Hurtigkarls

Lærebog, idet det ligger nær a t forudsætte, a t Hurtig

karl i sin Lærebog m aatte have optaget i alt Fald det

Væsentligste af de Udviklinger og Fremstillinger, som

0 . forinden havde givet angaaende privatretlige For

hold. Dette er imidlertid ikke Tilfældet; man finder i

Hurtigkarls Lærebog forholdsvis kun faa Spor af Ø.s

tidligere Arbejder; i det Hele taget var det Fremskridt,

som Videnskaben gjorde ved det nævnte Værk, kun

saare ringe, og Værket maa i det Væsentlige sættes

i Klasse med de videnskabelige Arbejder fra det for

rige Aarhundrede.

Som det vil fremgaa af det Følgende, lader det

sig ofte paavisé, hvorledes 0. har dannet eller udvik

let sin Opfattelse af et vist privatretligt Spørgsmaal

med Eetstilfælde for Øje, som have foreligget ham i

hans forskjellige Embedsstillinger. Det træffer jævnlig,

a t en Mening, som han fremsætter i Haandbogen eller

tidligere Værker, kan findes tidligere udviklet af ham

under Voteringen i en Sag, som har foreligget en af

de Domstole, hvoraf han i sin Tid var Medlem (Hof-

og Stadsretten eller senere Lands-, Over- sam t Hof- og

Stadsretten og Højesteret), og a t den der er lagt til

Grund for Rettens Dom. En tilsvarende Vexelvirkning

møder man ved Ø.s senere Embedsstillinger mellem

hans Virksomhed i disse og hans videnskabelige Virk

somhed. Paa den ene Side kunde han i sine viden

skabelige Arbejder idelig henvise til Udviklinger, som

findes i Cancelliskrivelser eller andre administrative

Udtalelser, der ere affattede i Overensstemmelse med