3
kere, men fornemmeligen havde Hensyn til deres Tarv,
som vilde gaa videre frem i Videnskaben, eller som
ved deres praktiske Forretninger kunde ønske a t have
et saadant Værk ved Haanden. For a t give Værket
større praktisk Brugbarhed, valgte 0. a t lade det følge
Hurtigkarls Lærebog, og idet han saaledes lod sin i
Haandbogen givne Fremstilling af Privatretten frem-
træde som Anmærkninger og Tillæg til Hurtigkarls
Lærebog, maatte han ogsaa følge det i dette Værk
opstillede System, om hvis Ufuldkommenhed han dog
paa flere Steder udtaler sig1).
Der kan vel ingen Tvivl være om, a t en selvstæn
dig systematisk Behandling af Privatretten fra Ø.s
Haand vilde have havt langt større videnskabelig Be
tydning og langt større praktisk Brugbarhed og ogsaa
være bleven mere benyttet end Haandbogen, men paa
den anden Side maa det da ogsaa fremhæves, a t en saa-
dan systematisk Fremstilling af P rivatretten vilde
have krævet mere Tid og mere Arbejde end Haand
bogen, og det maa tillige erindres, a t Ø.s Styrke mere
gik i Betningen af det Dialektiske og Kritiske end i
Retningen af det Systematiske2).
I Haandbogen optoges, som 0. selv siger3), den
største Del af det Stof, som fandtes i Supplementet,
men ligesom det modtog en ny Bearbejdelse, saaledes
forøgedes det ved mangfoldige Undersøgelser, hvoraf
nogle forhen havde været meddelte i tidligere tryk te
Afhandlinger; undertiden indskrænkede 0. sig dog til
a t henvise til sine tidligere Skrifter, dette gjælder
navnlig om de Privatretten vedrørende Afhandlinger
b jfr. t. Ex. Hdb. 1. B. p. 484.
2) jfr. dette Yærks 1. D. p. 11. og Carl Ussing: „Anders
Sandøe Ørsted soin Retslærd“ p. 37—39.
3) jfr. Fortalen til Hdb. 1. B.
r