263 / 604
u
kunde der efter hans Mening let bevirkes en Forvansk
ning a f den ægte Ret, som man vilde have undgaaet,
hvis man havde overladt det til Domstolene a t bedømme
de enkelte Tilfælde efter den naturlige Retsregel uden
a t indknibe samme i en bestemt almindelig Formel,
og der vilde, efter hvad han anfører, i en Stat, hvor
ingen anden Retskilde maatte gjælde end den skrevne
Lov, kunne indtræde fuldkommen Retløshed, idet det
ikke vilde kunne undgaas, a t der kunde indtræffe Til
fælde, for hvilke Loven ikke indeholdt nogen Regel-
Endelig betvivler 0., a t de naturlige Retssætninger
altid, ved a t forvandles til skreven Lov, ville faa en
større Klarhed og bedre bringes til hver Mands
Kundskab1).
0. hævder dernæst, a t det ingenlunde kan have
været Meningen med Chr. Y /s danske og norske Lov
saaledes a t udtømme den hele gjældende Ret, a t ingen
ej deri udtrykkelig optegnet Retssætning m aatte blive
i Kraft. Han anfører med Hensyn hertil, a t der er
mangfoldige og det højst vigtige Sætninger, som Loven
ikke har givet nogen udtrykkelig Sanction, men som
nødvendigvis maa bruges til a t supplere Loven, forklare,
ja meget ofte indskrænke dens udtrykkelige Bydende;
han nævner saaledes blandt Andet, a t der ikke i Loven
findes almindelige Grundsætninger om Skadeserstat
ning, om Virkningen af Svig og Vildfarelse ved Kontrak
ter, om Hjemmelspligten og dens Grænser, om de
Retsforviklinger, som flyde af Accessioner, og mange
andre saadanne praktisk vigtige Gjenstande, og han
bemærker, a t man ikke ved blot Abstraction af Lovens
specielle Bestemmelser vil kunne udlede saadanne
almindelige Grundsætninger, naar ikke naturlige Rets-
sandheder tillige maa lægges til Grund. Idet han
J) Jfr. forøvrigt dette Værks 1. D. p. 41.