231 / 290
til Glyptoteket. Men h e r i Neapel er det mig for meget a f et D r ive r
liv. Jeg e r — Gud være takke t — ikke affældig nok til at jeg kan
finde mig i Led iggangen , og jeg k an paa den a nd en Side he lle r ikke
gøre dyb e re S tud ie r, dertil egne r Neapels N a t u r s k ø n h e d e r sig ikke.
Jeg længes efter at k omm e h jem og bestille noget — noget nyttigt«.
J acob s en elskede d a n s k Natur. Ikke mang e Danske h a r tr a a d t
paa saa mang e P le tte r af d an sk J o rd som h an , og h a n h a r k e n d t og
— 220 —
Carl Jacobsen og hans Hustru, i Sam tale m ed Andr. W eis,
paa Stranden ved Hellebæk.
væ rd s a t de forskellige d an sk e L a nd sk ab e r s N a tu r og Udseende. F r em
for alle Egne elskede h a n dog No rd s jæ lland og ganske særlig He lle
bæk , hvo r h a n eller dog h a n s Fam ilie havde S omm e ropho ld , m e d en s
h a n besøgte dem paa Hviledagene.
I flere Som re h avde h an lejet
Skuesp ille r P. Je rndo rffs Villa her, og h an sk r ive r til d enn e U n g d om s
ven : »Det a lle rbeds te paa Din Villa h a r for mig altid væ re t Hø jen ved
Havet. Til den con c e n tr e r e r sig saa at sige alle m in e skønn e og kæ r e
M inde r om Stedet. Det va r m in første Tank e om Mo rgenen at sidde
lidt d e ropp e og tælle Sk ibene i Sund e t og se Sollyset paa svenske