228 / 290
APTE IN Jacob sen rejste ofte i Ud landet, dog v a r de r
Aar, hvo r h a n ikke v a r uden fo r D anma rk , og me re end
en enkelt Rejse om Aaret foretog han ikke. Carl J.
rejste hypp ig t, jævn lig flere Gange om Aaret til U d lan
det, og Rejse rne ud s trak te sig til fire Verdensdele. Hans
Maal v a r ikke at finde F jeld luft eller at und e rk a s te sig et Radeliv,
som vilde være uudho ld e lig t for ham , ikke he lle r opsøgte han geo
grafiske Mærke lighede r eller ønskede at læreFolkeslags E j e n d omm e
lighede r at kende , h an droges mod Ku ltu r c e n tr e r fra Oldtid eller N u
tid, og h an v ilde have sine Kund sk ab e r udv idede.
Inden fo r V e rden sh is to r ien v a r de r et T id s rum , som fyldte h am
helt, nem lig den g ræske Oldtid. Man kun d e vel sige Old tidens Historie
i det Hele, men først og fremme s t dog He llene rnes Skæbne og deres
Aandsliv. Saa nøje e r im id le r tid den g ræske Historie kny tte t til Roms,
at efter H a and en ogsaa det r om e r sk e Fo lks H istorie fik den store Re-
tydn ing for h a m 1.
Ret som h an s egne Sam linge r voksede, droges
han s O pmæ rk som h ed ogsaa hen paa Old tidens and r e Kulturfolk.
Mest levede J acob sen dog med He llene rne ; g ræske Væ rke r i Over
sættelse — det græske Sprog saa h an ge rne fo rd reve t fra Sko lerne —
va r han s stadige Læsning. Han k u n d e ikke hø re bekend te Ryer eller
S tede r nævn te , ud en at Sk ild ringen hos klassiske Forfattere af hvad
dé r va r oplevet stod levende for ham . F r a Athen sk r ive r h an (1905)
til D irek tø r P. Pou lsen , at vel e r det lykkeligst at k u n n e hand le og se
F rug te rn e af sin Gerning, men »hvis Livets Lykke bestod i at giæde sig
over den skønnes te Kunst, den skønnes te N a tu r og de mest betagende
h is to riske E r i n d r i n g e r (imorgen besøger jeg Marathon), saa vilde jeg i
d enn e Tid være lykkeligere end de fleste Mennesker« . Da D irek tø r
Pou ls en to Aar senere be red te sig paa at rejse til Sicilien, anbefalede
Jacob sen ham at besøge Segesta og Ru in e rn e af det af Kartage rne