230 / 290
Saa kom den En e efter den Anden og vilde laane mig blaa Briller.
J a den næs te Dag kom e n d n u en venlig Dame med et P a r b laa Bril
ler, som h u n ab so lu t v ilde have, at jeg sku lde tage paa (Maj 1895).
Be jse rne til Ud lande t blev den altid r i n d e n d e Kund sk ab sk ild e for
Jacobsen , da h an jo va r den aa rvaagne Iagttager overfor alt, hvad han
omfa ttede med In teresse, og da h an s Hukomm e ls e trofast bevarede,
hvad h an havde set, d e sud en besad h an Le thed ved at sam ta le med
Fo lk paa flere Sprog og F re jd igh ed til at udspø rge dem. Nogen E v e n
ty r-Lys t d rev h am d e r im od ikke, og den vilde he lle r ikke være bleven
tilfredsstillet, »jeg h a r paa m in e nogle og tred s ind s tyve Rejser aldrig
oplevet det m ind s te Even ty r« , saaledes sk rev han til Bedak tø ren af
I llu s tre re t T id end e (Nov emb e r 1900).
Carl J. v a r altid en rask Fodgænge r, selv som en m id a ld r end e
Mand g ik h an ge rne ove rkomme lige Fod tu re , i nogle Aar færdedes
h an ogsaa paa Cykel.
Han besad dog sn a r e r e U dho ld enh ed u n d e r
fortsat Arbejde, end h an y nd ed e en s tæ rk t forceret Anstrængelse, for
hv ilk en ogsaa h a n s Kons titu tion va r m i n d r e egnet. Som 35aarig Mand
forsøgte h an en B je rgbestign ing i Ty ro l s amm en med sin Ven Sedl-
may r. De va r med to Fø r e r e v an d r e t op g enn em Kap run e r th a l og
havde faaet Natteleje paa et Høloft, næste Dag gik Vand r ingen opove r
Ka rlinge r-G le tsche ren , senere over an d r e Gletschere, men J acobsen
maa tte ofte ganske udm a tte t kaste sig ned paa Sneen. Han overlod
sin Ven at bestige Grosz G lockner og vend te efter fire Dages Vand r ing
tilbage til Dalen. »Det va r m ig klart, at jeg ikke saaledes u fo rbe red t
k u n d e deltage med m e re øvede Bjergstigere i de store Bjergstigninger«,
løv rig t va r det h am ikke tilpas alene at rejse for at nyde Landskabe t,
dertil va r h a n for rastløs, og overfor uguns tig t Vejrlig slap h an s Taal-
mod igh ed op. Hans Rejser gja ld t de rfo r ald rig Schweiz’s Bjerge som
Hovedmaa l, hvo r meget h an end paa Gennemfa rten kund e nyde deres
Skønhed , og han , som en halv Snes Gange havde være t i Rom, maatte
1907 ud ta le, at h an ald rig havde være t i Sab ine rb je rgene . Hans hv ile
løse T r ang til Arbejde faar Ud tryk i et Brev til h an s Moder (Mai 1902):
»Jeg s avne r noget paa d enn e Rejse, at jeg ikke h a r noget alvorligt for.
I Rom gik det endd a — jeg g jo rde dé r Indkøb af Søjler og P jedesta le r
28
*
— 219 —