233 / 290
222 —
mange Gange i sit Liv. Men h an elskede Byen som den Plet, mod
hv em Fæ d r e n e havde g jo rt Uret ved saa lidt at va re tage den s n a t u r
lige Betingelser for at blive en skøn By i Kraft af den s Beliggenhed
ved Havn , Sund og de øvrige s kønn e Omgivelser. Und e r Byens Vækst
havde de i F o r s tæ d e r n e tru k k e t de uhe ld ige og kedelige Gadelin ier,
de havde fo rsøm t at skaffe P lads for offentlige Have r eller Anlæg, de
havde givet Søe rne ind en fo r dens Om r a ad e de linealagtige B r edd e r og
u n d la d t at k r an s e dem med g rønn e Anlæg eller tilta lende B y gn ing e r2.
J a cob s en kun d e ogsaa ønske disse Søers F lade k ryd s e t med en livlig
Baadfart. Han havde gjort et Fo rsøg i d enn e Re tn ing ved i 1888 at
forære S tud en te r fo ren ing en en fire Aarers K ap ron ing sb a ad til A nv en
delse paa Søerne, men disse viste sig ikke egnede hertil, og Ron ing en
blev hu r tig t opgivet.
Ved m ang en Lejlighed h a r Jacob s en være t paa Vagt med Adva rs le r
eller f o rm an e nd e T ilraab , n a a r man t ru ed e med at gøre Ind g r e b i saa
fredhellige P letter, som Ro senbo rg Have eller F r e d e r ik s b e r g Have —
»to af Københ avn s dyreste Helligdomme« — eller som Lange lin ie og
de a n d r e offentlige Anlæg b ø r være for os.
Med hv ilken b ræ n d e n d e Kærlighed og Fo rstaae lse J a cob s en e lskede
Byen for den s Na tu r fo rho ld s Skyld, e rfa re r m a n ogsaa af de L in ier,
som h an to Maanede r ind en sin Død sk rev i »Berlingske T idende« ,
da Red ak tion en havde anmod e t b ek end te Mænd om at ud ta le sig om
K øb enh avn s Volde". »De skal have Tak for, Hr. Redak tø r, at De b r i n g e r
K ris tian shavn s Volds F r em t id paa Bane. Det er v irke lig paa Tide!
K øb enh avn e r ikke blot Byen med de s kønn e Taa rne , det e r ogsaa
Byen med de s kønn e Volde. Man skal lede længe ib land t Ve rdens
Hoved s tæde r for at finde saa skønn e Vo ldpa r tie r som Kastelsvo lden
og K r is tian shavn s Vold. Det e r det fo randerlige Hav, som vek s le r fra
T ime til Time, som er forskelligt, n a a r m a n gaa r ud og n a a r m a n
ga a r h jem , den ma le riske og stadig sk iftende Staffage af Sk ibe, som
de maa undvæ r e a n d r e S tede r og som vi K øb enh avn e r e daglig h a r
for Øje — det, som e r H emm e ligh ed en ved disse S tede rs Try lleri.
Men im ed en s Kastelsvo lden med Lange lin ie er et S tykke Livsglæde
for enhv e r af os og vækk e r alle F r emm ed e s Beund ring , saa er Kristians-