225 / 290
— 214 —
de sidste J o h a n n e Lu ise He ibe rg og Natalie Zahle — ud ta lte v a rm e
Ord om hvo r s tæ rk t de følte sig d ragn e af h end e s P e r son lighed .
F r u J acob s en h avde alle Dage i høj Grad øvet Godgø renhed , men
h u n havde ogsaa altid s træb t efter, at det skete i Skjul. Hvad d e r
d e r im o d ikke lod sig dølge, v a r at h u n 1888 op re ttede et Legat paa
o. 106,000 Kr. for ugifte Kv inde r og E n k e r i København , fo rtrinsv is
s aad ann e , som h a r k end t b ed r e Dage, og to Aar sene re et Legat paa
o. 105,000 Kr. for Hu s jom f rue r , Sy jom frue r, T jenes tep ige r s am t Syge
p le je r ske r i K ø b e n h a v n 13.
Efter tiltagende Svaghed sov F r u L au r a hen den 14. August 1911.
Del v a r h ende s ofte ud ta lte Ønske, at d e r ikke blev h o ld t nogen Tale
ved h end e s stille Jo rd fæste lse i Je su s -K irk en s Krypt. Det ene Ord
Gratia, Tak, de r allerede i mange Aar havde væ re t i ndhugg e t paa
h end e s Sarkofag, b u r d e dog lyde — ud ta lte P rov s t Ussing — Takk en
for et langt Liv, levet i redelig T ro skab , alvorlig F lid , s træng t Re tsind
og s to r Ydmyghed . Og da Gratia jo tillige be tød Ynde og Naade,
sku lde Gud takkes for den Ynde, d e r ind til det sidste blev ove r hende ,
U ngdomm e n s fine Skønh ed synd e , A ld e rdomm en s d r onn ing e lig e Væ r
d ighed og u n d e r det a lts amm en det redelige, trofaste, s tærke, v a rm e
H jertes Ynde; Tak for Naaden , de r skænk ed e h e nd e den b a rn lig e Tro ,
d e r g enn em et langt Livs T ilsk ikke lse r d rog h end e altid næ rm e r e til Gud.
I taknem lig E r i n d r i n g om den bo r tg angn e blev d e r af F r u J a c o b
sens B ø rn ebø rn paa H un d r e d a a r sd ag en efter h end e s Fødse l — den
29. August 1919 — ind sa t i J e su sk i rk e n et Ep ita fium , en Bronce-Me-
da illon (af B r and s trup ) i M a rmo r ind f a tn ing (af Ark itek t Langballe).