Stuktidens vindskibelighed
Sanering for de fattige - boliger for de fine
A f Vibeke Petersen og Inga Christensen
Industrialismens frembryden i Europa i forrige århundrede gjorde
produktionen af varer til et mål i sig selv og nødvendiggjorde en større
koncentration af mennesker i byerne for at skaffe den tilstrækkelige
arbejdskraft. En sådan ekspansion af byerne bragte samfundet ud af
balance og resulterede i mange samfundsmæssige problemer, som det
den dag i dag kan være svært at løse.
Alene i København forøgedes befolkningen inden for voldene med
en trediedel mellem
1 8 0 1
og
1 8 6 0
- fra
1 0 0 .0 0 0
til
1 5 0 .0 0 0
indbyg
gere. De forbedrede erhvervsmuligheder og den økonomiske fremgang
førte til en omfattende vandring fra land til by, som skabte kaotiske
boligforhold i den allerede tæt befolkede by indenfor voldene.
Af hensyn til byens forsvar var såvel området fra søerne til Jagtvejen
som fra søerne til voldene siden
1 8 1 0
belagt med strenge servitutter.
Man tillod kun
1
-etages bebyggelse uden grundmur, da bygningerne
hurtigt måtte nedrives, hvis byens forsvar nødvendiggjorde det. Det
var de sørgelige erfaringer fra englændernes bombardement i
1 8 0 7
,
som fik militæret til at kræve den fremskudte demarkationslinie. Der
boede kun
7 .0 0 0
mennesker på dette areal før
1 8 5 0
.
I
1 8 5 2
ønskede militæret at fremskyde befæstningen yderligere, og
annullerede samtidig de strenge servitutter for arealet mellem søerne
og Jagtvejen. Det skete uden forbehold, og allerværst - uden nogen
form for forudgående planlægning. Resultatet kender vi i dag, hvor
kvarteret om Blågårds Plads endnu står som udtryk for den grove ud
nyttelse, der blev området til del.
Selvom bro-arealerne udbyggedes og befolkningstallet i dette om
råde steg fra
7 .0 0 0
til
2 4
.
0 0 0
, betød det ikke nogen nævneværdig
lettelse inden for voldene. Befolkningstilvæksten var hastigt stigende
og kulminerede i årene
1 8 7 0 - 9 0
med en tilvækst på
1 3 0 .0 0 0
ind
byggere.
Inden for voldene var boligforholdene katastrofale. Lejlighederne
136