142 / 211
med at sætte alvorlige skønhedspletter på byens ansigt, både fysisk
med epidemier og moralsk med den om-sig-gribende prostitution.
Distriktslæge F. Ulrik, som var læge for beboerne, beskyldte ejerne for
grov udnyttelse af de fattige.2 Både han og professor dr. E. Horne-
mann anbefalede, at der blev gjort noget for at bedre vilkårene for de
mennesker, som boede dér.
I
1871
startede aviserne Fædrelandet og Dagbladet - begge repræsen
terende det pengestærke borgerskab - en debat, hvor de agiterede for
at få fjernet denne slum.
Dagbladet og Fædrelandet kom med forslag til, hvordan området
skulle saneres. Dagbladet foreslog, at Peder Madsens Gang blev ned
revet og mente, at kommunen skulle ekspropriere og tilbyde husejerne
nye byggegrunde i de nye voldkvarterer. Samtidig var Dagbladets for
slag til beboerne i Peder Madsens Gang, at de flyttede til »Arbejder
byen på Østerfælled (i dag kaldet Brumleby) eller til de nye Voldkvar
terer«.3
Fædrelandet tvivlede på, om loven gav mulighed for ekspropria
tion, »Men vi kunne ikke fortænke Kommunalbestyrelsen i, om den
betænker sig paa at optage Systemet å la Haussmann, der er blevet
Paris saa dyrt«. Fædrelandet refererede til Baron Haussmann, der var
præfekt i departementet Seine og som eksproprierede en stor del af
Paris, da han sammen med Napoleon den III skabte byens nye byplan
lægning i midten af
1800
-tallet. Fædrelandet mente dog, at det mest
hensigtsmæssige og behageligste ville være, hvis hele området blev ud
lagt som offentlig have for at skabe lys og luft. Samtidig betragtede
Fædrelandet kommunen som alt for langsom og sparsommelig, derfor
opfordrede avisen formuende personer til at vise deres velgerning, dog
med henvisning til at foretagendet nok også ville give bonus.4
Opfordringen blev fulgt og i september
1871
kunne man i Fædre
landet konstatere at et interessentskab havde foretaget de første pri
vate køb. Foranlediget heraf nedsatte kommunen et fællesudvalg af
folk fra magistraten og borgerrepræsentationen. Udvalgets medlem
mer blev bl. a. M. H. Bing, der var med i interessentskabet, distrikts
lægen F. Ulrik, arkitekt F. Meldahl, der sad i borgerrepræsentationen,
og H. H. Kayser, der var formand for borgerrepræsentationen.5
Både Fædrelandet og Dagbladet støttede det »frie initiativ« og be
Vibeke Petersen og Inga Christensen
140