147 / 211
Stuktiden
kunne faae Bugt med Krigsministeriet, hvor jeg forresten skal søge at
virke underhaanden«.19 Dette lykkedes for Bille. I et brev til Tietgen
den
12
.
11.1872
meddelte Bille, at han havde skaffet sig »Allierede« i
ministeriet, der vurderede Hovedvagten til
»15
å
20.000
Rdl. for en
god Pris«. Malermester Riise, hvis projekt angående Peder Madsens
Gang-området ikke blev til noget, dukkede igen op omkring Hoved
vagtsagen. Bille orienterede Tietgen i samme brev om, at »Riise efter
Haffners Sigende har budt
40.000
Rdl.«, og derfor foreslog Bille Tiet
gen følgende: »Kan De ikke faae Fenger til at tale med Krieger og for-
maae Denne til atter at virke paa Haffner, som er grusom angst for at
gaae udenom Rigsdagen . . .«.20Den
2 1
.
11.1872
oplyste Bille Tietgen
om, at »Jeg talte igaar med Krigsministeren om Hovedvagten. Han
lovede mig at skaffe definitiv Beslutning, om Reg. troer at kunne sælge
uden Rigsdagens Samtykke eller ikke. Skal Fenger virke paa Krieger,
er Øjeblikket altsaa nu kommet«.21 Sagen omkring Hovedvagten lyk
kedes for Byggeselskabet, som købte bygningen for
35.000
rdl. i juni
1873.22
Muligheden for den tværgående gade fra Peder Madsens Gang
til Kongens Nytorv var nu tilstede. I januar
1873
havde byggesel
skabet, med offentliggørelsen af dets plan i Fædrelandet, tilbudt kom
munen den nye gade mod at få frie hænder til at bebygge grundene,
»saaledes som det finder det mest tjenligt, dog under Overholdelse af
Byggeloven, men uden at være bundet af den tidligere Plan« (Wien-
bergs plan).23
I et brev til byggeselskabets bestyrelsesmedlemmer december
1873
opsummerede Bille, hvor langt byggeselskabet var kommet i sine pla
ner. Alle ejendomskøb var nu ordnet. De sidste lejere ville fraflytte
oktober
1874
. Kommunens tidsfrist overfor byggeselskabet var, at den
udvidede Peder Madsens Gang skulle være færdig bebygget
1
. januar
1878
, men byggeselskabet mente, at dette kunne lade sig gøre allerede
til
1
. januar
1876.24
Ny Østergade og Hovedvagtsgade
Meldahls rolle som byggeselskabets konsulent kom til at sætte sine
tydelige spor fra
1874
, hvor planer og facader blev udfærdiget.
Byggeselskabets udkast til den nye bebyggelse viste overskuelighed
og homogenitet i grundplanernes udformning. Projektet var delt op i
3
13
145