144 / 211
storby blev grundlagt i de år. Man fik visioner og drømme og oriente
rede sig om, hvad der skete i de andre europæiske store byer. Tidens
løsen var passager/basarer. I Paris kunne man allerede i
1820
’rne se
sådanne passager. Det var glasoverdækkede, marmorbeklædte gange
med elegante butikker, hvor man solgte luksusvarer.8Industriforenin
gens argument for en basar i København var hensynet til den natio
nale industri. Basaren var først tænkt placeret dér hvor Bredgade
munder ud i Esplanaden, men dette blev ikke til noget, da flere
mente, at det var for afsides. Industriforeningen satsede så på Peder
Madsens Gang-området, hvorom der i forvejen var debat. I
1846
ud
færdigede arkitekterne G. F. Hetsch, J. D. Herholdt og H. C. Stilling
arkitekturprojekter til en basar omkring dette sted. En elegant glas
arkade skulle erstatte Peder Madsen Gangens slum. Det store inter
nationale vingesus skulle lægge sig over armoden, som havde den
aldrig eksisteret. Hetsch’s passage skulle gå fra Østergade og munde
ud i hjørnet af Grønnegade/Ny Adelgade. En centralhal var placeret i
midten af passagen.
Stillings passage var en glasoverdækket
4
-etagers butiksarkade, som
gik fra Østergade og som i et knæk, hvor en centralhal var placeret,
drejede ud i Ny Adelgade. Herholdts projekt drejede sig ikke om Peder
Madsens Gang-området, men om Kristen Bernikowsgade/Østergade/
Pilestræde og Antonigade.9Ingen af disse stortanlagte prestige-projek
ter blev til noget, og Peder Madsens Gang-området forblev slum.
Ideen i Hetsch’s, Stillings og Herholdts projekter faldt helt i tråd
med Dagbladets forslag fra september
1871
. Dette forslag blev ikke
umiddelbart taget op, idet der allerede i november
1871
kom helt kon
krete planer frem med malermester Riises tilbud til kommunens fæl
lesudvalg. Riises plan gik ud på at forandre Peder Madsens Gang til en
20
alen bred gade og bebygge den. »Dette skal ske ved Benyttelse af de
to af et Interessentskab kjøbte Ejendomme paa Østergade samt de af
samme kjøbte Huse paa den vestlige Side af Strædet, om hvis Overdra
gelse Entrepreneuren har erhvervet Tilsagn af Ejerne. Ejendommene
paa den østlige Side skulle exproprieres, og Entrepreneuren har
erhvervet Tilsagn om en Del af Hotel d’Angleterres Have, ifald den
behøves til Gadens Udvidelse«.10
Medens forhandlingerne mellem Riise og fællesudvalget stod på,
havde udvalget i januar
1872
modtaget et andet tilbud fra murerme
Vibeke Petersen og Inga Christensen
142